To fede teknologier styrer mod din næste skærm: Og præcis derfor vil du få lyst til at betale kassen for dem

Det er godt 20 år siden, at der for alvor blev lavet om på den teknologi, du finder i din pc-skærm. Nu sker det igen.

Artikel top billede

(Foto: Lenovo PR)

Sidder du foran en computerskærm og læser denne artikel, er det med al sandsynlighed en såkaldt LCD-skærm med LED baggrundsbelysning, der flimrer foran dig.

Og sådan har det været i de omkring 20 år, siden fladskærmen for alvor begyndte at afløse de kluntede CRT-kolosser.

Men nu er der to teknologier, der melder sig, som igen kan gøre det interessant at shoppe ny skærm til skrivebordet: OLED, som for længst er blevet det foretrukne tech til mobilskærme og mini-LED, som potentielt kan blive fremtidens foretrukne teknologi til din næste bærbar eller skrivebords-pc.

Hvad de to teknologier kan byde på, spørger Computerworlds søstermedie PCWorld ind til hos en af klodens førende skærmproducenter, Lenovo, der blandt andet kan bryste sig af at være den første pc-producent med en foldbar pc på programmet.

Her giver Stefan Engel, VP og direktør for selskabets Visual Business forretning, sit bud, hvad du kan se frem til.

Mini-LED kommer - meget snart

Mens de nuværende LCD-skærme sikkert kan være skarpe og store nok, kan de komme til kort, når kontrasten og farverne skal skrues op.

Det er her, hvor teknologier som Mini-LED og OLED kommer ind – med hver deres sæt af fordele og ulemper.

Mini-LED glimrer ved at skifte LED-baggrundsbelysning med hundredvis eller endda tusindvis af individuelle LED’er til baggrundsbelysning, så skærmen slukkes eller dæmpes i de zoner, hvor skygger eller andre mørke flader opstår. Med nærmest uendelig kontrast til følge.

Efter at være blevet introduceret i Apples nyeste Macbook Pro-maskiner, spår Stefan Engels, at særligt gamer-bærbare står til at få glæde af teknologien.

”Det næste, vi forventer at se indenfor laptops, bliver et sigte på at levere mere omsluttende grafik, og det bliver særligt indenfor gaming-markederne,” forklarer han.

Her peger han på, at mini-LED især har fordele, når det gælder streaming og gaming. Det skyldes ifølge Lenovo-chefen at mini-LED både kan levere glimrende HDR performance, mens Windows-desktopens og dennes standard dynamik tilgodeses.

OLED har fortsat en klar ulempe

Mini-LED teknologiens fordele kan man også finde i OLED-teknologien, som igennem det sidste årti har leverer frodige farver og flot kontrast i de små mobilskærme, som smartphones byder på.

Teknologien største ulempe mangler dog fortsat at blive adresseret, vurderer Stefan Engel.

”Bemærk, OLED har en begrænset levetid på grund af ’burn-in’,” påpeger han og uddyber, hvad burn-in effekten har af effekt: ”OLED forringes over tid, der opstår en skygge omkring lyse områder efter lang tids brug”.

Her noterer han dog for en retfærdigheds skyld, at mini-LED ikke er perfekt. I disse skærme kan der opstå en såkaldt ’blooming’-effekt, hvor der opstår en svag aura omkring lyse elementer på mørke eller sorte baggrunde.

Det er et træk, som altid vil være et issue understreger han og indstiller til, at man som forbruger vil skulle vælge mellem potentiel burn-in over tid eller blooming.

OLED har sin plads

Mens OLED-teknologien kan udvise svagheder særligt til desktopbrug, ser han fortsat et stort potentiale i teknologien – dog først på den lidt længere bane.

OLED-skærme er fortsat for dyre i det populære segment mellem 24 og 32 tommer, men nye fremstillingstekniker og en ny generation af OLED-skærme vil være konkurrencedygtige fra 2024 til 2025, lyder det.

Indtil da vil OLED også vinde stadig mere indpas i bærbare computere, mens teknologien er nødvendig i nye formater, såsom Lenovos foldbare X1 Fold og ultraslanke enheder, såsom tablets.

I dag er det da også OLED, der er at finde i størstedelen af markedets high-end tablets såsom Apples iPad Pro og Samsung S-tablets.

Sløv revolution

Mens de nye teknologier står overfor at få deres debut i pc-markedet, gør de nuværende priser at den brede debut vil lade skærmrevolutionen vente på sig.

Både mini-LED og OLED skærme vil forblive hundedyre i den nærmeste fremtid, men skærme står hvorom alting er til at blive meget, meget bedre.

Test: Skal det her revolutionere den bærbare pc? Første møde med klodens første foldbare laptop

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger flere IT-ansvarlige samt IT-ansvarlig med faglig lederkompetencer

Københavnsområdet

Statens IT

Datacenter og Netværksspecialist

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til vores supportteam i Hvidovre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S