Godmorgen og velkommen til torsdag og den fjerde og næstsidste morgenbriefing inden weekenden.
Endnu en dag og endnu engang er det Ditte Vinterberg Weng, der har sammenstykket dette tidlige nyhedsoverblik.
Rigtigt god fornøjelse.
Tidligere TDC-direktør sætter sig i bestyrelsesformandssædet i Terma
Carsten Dilling bliver ny bestyrelsesformand i teknologivirkosmheden Terma med virkning fra 25. maj 2022.
Dilling er blandt andet er tidligere direktør i TDC og besidder i dag flere bestyrelsesposter i en række virksomheder - herunder blandt andre NNIT, SAS og MT Højgaard. I Terma har han været en del af bestyrelsen de seneste fem år.
Carsten Dilling efterfølger Flemming Tomdrup, der har besluttet at træde tilbage efter at have været medlem af bestyrelsen de seneste 14 år, hvoraf de sidste otte år var som formand.
"Det er en stor ære at tage over efter Flemming Tomdrup, og jeg glæder mig meget til opgaven. Terma har gennemgået en stor transformation de seneste år og er i dag en af Danmarks vigtigste højteknologiske virksomheder, der spiller en afgørende rolle mht. den danske forsvarsindustri – og har en kæmpe eksport til andre store markeder.
Terma har et stort potentiale for at vokse endnu mere både globalt og i Danmark, og virksomheden er rustet til at tage fat på og levere større løsninger som totalleverandør," siger Carsten Dilling ifølge en pressemeddelelse på Termas hjemmeside.
Ny EU-lov kan få betydning for politiets adgang til danskernes teledata
En ny EU-dom der er faldet for nyligt i en irsk sag om telelogning kan skabe problemer for det danske politi, hvis det prøver at tilgå loggede teledata til brug i efterforskning.
I en meddelelse fra Justitsministeriet indleder ministeriet teksten med ordene:
"Det er umiddelbart vurderingen, at dommen indebærer, at politiet under efterforskning af grov kriminalitet ikke kan få adgang til trafikdata logget generelt og udifferentieret af teleudbyderne med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed."
Om den nylige dom, der slår hul i det danske lovforslag, der blev vedtaget 3. marts i år, som netop gav grønt lys for forsat politiadgang til danskernes loggede teledata, siger justitsminister Nick Hækkerup:
”Det er rigtig ærgerligt, at EU-Domstolen er kommet frem til dette resultat. Det vil få konsekvenser for politiets efterforskning af grov kriminalitet som bandekriminalitet og voldtægt. Det er vigtigt for mig at understrege, at dommen ikke ændrer på, at teleudbyderne fortsat er forpligtede til at logge generelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed.”
Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil nu overveje dommens betydning for politiets indhentning af loggede oplysninger i konkrete sager, lyder det i meddelelsen fra Justitsministeriet.
Pentagons afgående dataansvarlige advarer mod spionage gennem kvantecomputere
David Spirk var indtil for en måned siden det amerikanske forsvarsministeriums øverste dataansvarlige.
Efter han forlod sin stilling gav han en kraftig opfordring til Pentagon - navnet på USA's forsvarsministeriums administrationsbygning. Der skal ifølge den afgåede dataansvarlige akut investeres i forsvar mod potentiel spionage foretaget fra kavnatecomputere.
Til mediet Bloomberg siger han i et interview, at Pentagon er nødt til at fremskynde indsatsen for at imødegå modstandere, der udvikler militære værktøjer understøttet af avancerede teknologier såsom kunstig intelligens, maskinlæring og i sidste ende kvantevidenskab.
"Jeg tror ikke, at der er nok seniorledere, der tænker over implikationerne af kvante. Som AI, tror jeg, det er en ny bølge af databehandling, som når den ankommer vil være et ret chokerende øjeblik for både industri og regering," lød advarslen fra David Spirk, der nåede at besætte stillingen som forsvarsministeriets dataansvarlige i to år.
Kvanteberegningen der sker i disse nye "supercomputere" vil blive langt bedre i stand til at løse matematiske problemer med eksponentielt hurtigere hastigheder. Og det vil ske på en måde, som ingen teknologi i dag er i stand til.
Denne nye teknologi kunne gøre det muligt for operatører at afkode de algoritmer, der understøtter krypteringsprotokoller, og låse op for en række følsomme data - eksempelvis i det amerikanske forsvarsministerium.
En opgradering til kvanteteknologien vil omfatte udskiftning af ikke bare omfatte servere og bærbare computere, men også dele af ubåde, kampvogne, helikoptere og våbensystemer.
Aktiekursfald rammer tech-aktierne hårdt
Onsdag faldt de amerikanske aktier for anden dag i træk i et hårdt ryk.
Det var især vækstaktier inden for teknologi, der - ligesom i tirsdags - blev hårdt ramt af de højere renter. 2,6 procent faldt de amerikanske it-aktier med.
Af det store tech-selskaber var det særligt Microsofts fald på hele 3,7, der tyngede it-sektoren mest på markedet. Softwareleverandøren Apple faldt 1,9 procent.
Går man ned i undergrupperne inden for sektoren og ser på chipaktier, faldt denne gruppe med 3 procent generelt.
Specifikt faldt eksemåpelvis Nvidia 5,9 procent, mens Qualcomm faldt 4,3 procent.
Under aktiebeholdningen i kategorien cyklisk forbrug kæmper de giganterne Amazon og Tesla også med fald på 3,2 og 4,2 procent.
Alphabet, som ejer Google, og Meta Platforms - som er Facebooks moderselskab - tabte 2,9 og 3,7 procent.
Faldet i amerikanske aktier kommer efter at bestyrelsesmedlem af Federal Reserve (Fed) Lael Brainard, lagde op til meget forhøjede renter samt en hurtig reduktion af centralbankens balance.
