Det er utroligt så meget skade et sæt larvefødder, en lille motor, et førerhus og nogle samlingsblokke til at holde sammen på det hele, kan gøre når bare delene sættes ordentligt sammen. Det lyder måske en smule dunkelt, men ødelæggelse har sjældent været så fornøjeligt som i Instruments of Destruction, der i stedet for at fortælle om en forestående dommedag, i stedet præsenterer det hele som et slags stykke digitalt legetøj, hvor kun kreativiteten sætter begrænsningerne.
Udvikleren, Radiangames, har bygget både baner, udfordringer og værktøjer op omkring en helt simpel ide, hvor hver af de mange spilverdener er stykket sådan sammen at de kan rives itu pixel for pixel. Når den slags muligheder sammensættes med et fysiksystem som gør at det hele opfører sig nogenlunde som det ville i virkeligheden, har man en slags digital omvendt-Lego, hvor det ikke handler om at bygge, men om at rive det hele fra hinanden.
Teknologien bag spillet er enormt imponerende, og man fornemmer at udvikleren i første omgang har startet det hele som et eksperiment, for at se præcist hvor detaljeret man kan lave den slags destruktion med en moderne PC. Derfor bør man også holde sig for hovedet, at Instruments of Destruction trods sin lille størrelse og simple opbygning, kræver en moderne processor med et vist overskud.
Med teknologien på plads synes der efterfølgende at være blevet eksperimenteret med forskellige spilmuligheder, hvilket betyder at flere af de inkluderede baner byder på forskellige mål, der alle på hver sin vis tager udgangspunkt destruktionsmulighederne.
I de simpleste baner gælder det om at nå frem til et forudbestemt mål til tide, hvilket betyder at man skal overveje om det bedst kan betale sig at bevæge sig via de forud planlagte ruter, eller i stedet bane sig vej gennem bygninger og omgivelser for en mere direkte rute.
Andetsteds skal der indsamles krystaller på tid, som alle naturligvis gemmer sig i bestemte bygninger, hvilket altså kræver at man giver det hele adskillige forsøg for at forbedre sin tid mest mulig. Og så er der banerne der vender det hele lidt på hovedet, og kræver at man ødelægger mindst mulig på sin vej, hvilket kan være svært når det forudbestemte fartøj eksempelvis er så tungt at det får broer og asfalt til at krakelere.
Vil man hellere sætte sit eget præg på det hele, kan man i stedet for at gå i gang med banerne, kaste sig over at bygge ens egne fartøjer, med alt fra overdimensionerede savklinger, motorsave og raketmotorer, til mere gænge komponenter.
Rammer er der ikke mange af og stort set alt kan sættes sammen som man ønsker, hvilket særligt resulterede i nogle originale konstruktioner efter udvikleren åbnede op for at spillere kunne dele deres fartøjer med hinanden.
Trods at Instruments of Destruction allerede er en underholdende oplevelse, er det vigtigt at pointere at det stadig er under udvikling og derfor sælges som en ”Early Access” titel i den digitale spilbutik Steam.
Som flere af de mest populære udgivelser af denne slags, kunne man sagtens forstille sig at beta-versionen vil fortsætte et godt stykke tid endnu, da indflydelsen fra spillets publikum i høj grad er med til at forme de opdateringer der løbende bliver tilføjet. Når det er sagt, betyder mængden af indhold og spillets generelle stand, at man sagtens kan fortage et køb nu hvis man synes om den grundlæggende ide.
Nogle gange er det de simpleste ideer der er de bedste, og trods at der stadig mangler mere indhold og en lille smule finpudsning inden Instruments of Destructions kan påstås at være helt klar til udgivelse, er her allerede tale om en underholdende oplevelse, bygget på imponerende teknologi.
