Den amerikanske hær trækker i land: Vil ikke købe kampklare AR-briller af Microsoft for 155 milliarder kroner alligevel

Det amerikanske militær tog munden for fuld, da det bedyrede, at det ville udstyre amerikanske soldater med AR-udstyr fra Microsoft for 155 milliarder kroner.

Artikel top billede

Amerikanske soldater med Integrated Visual Augmentation System Capability Set 3-brillerne på under øvelse. (Foto: Courtney Bacon/U.S. Army)

Det amerikanske militær trækker i land, når det gælder udsigten til at udstyre de amerikanske soldater med AR-headset fra Microsoft.

Det var oprindeligt planen, at den amerikanske hær ville spendere op mod 22 milliarder dollar - omkring 150 milliarder kroner - på indkøb af de avancerede VR-briller og medfølgende udstyr.

Men nu kan det ende med, at det reelle beløb bliver blot det halve - og det kan være en væsentlig melding for Microsoft, som kan have forventet, at projektet ville kaste en omsætning på 150 milliarder kroner af sig over tid.

Sådan lyder meddelelsen ifølge Bloomberg, efter det amerikanske forsvarsministerium fredag i en rapport blandt andet konkluderede, at USA risikerede at punge ud med milliarder af skattekroner for et system, som ‘soldaterne muligvis ikke vil anvende eller ikke vil anvende på den tilsigtede måde.’

Du finder denne rapport her.

Rapporten får nu den amerikanske hær til at meddele, at beløbet [på 22 milliarder dollar, red] er et maksimeret estimat og et worst case-scenario.

De 22 milliarder dollar er et “‘kontrakt-loft, som inkluderer al tænkelig hardware, komponenter og alle services i den værst tænkelige pris-struktur over en 10-årig periode,” hedder det.

Estimatet er således vurderet ud fra, at alle services fra både Microsoft og underleverandører bliver købt samt alle kontrakter bliver anvendt til maksimum.

Det betyder, at det amerikanske militær reelt regner beløbet for at være helt urealistisk.

Det konkrete beløb, som det amerikanske militær står til at investere, vil efter alt at dømme ende med at blive mindre end det halve.

Pengene skal under alle omstændigheder gå til det såkaldte IVAS-projekt - Integrated Visual Augmented System.

Det består af tilpassede versioner af Microsofts HoloLens-hjelme til både fodtusser og piloter, som i brillerne vil kunne se en lang række informationer og blandt andet få nattesyn.

Bloomberg skriver, at projektet ikke er klar til brug endnu og slet ikke er nået til et stadie, hvor det kan bruges af soldater i felten.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job