Efter skandaler: Regeringen vil skrue ned for antal nye it-projekter i skattevæsenet

Regeringen vil have skattevæsenet til at drosle ned for antallet af nye, store it-projekter og istedet fokusere på modernisering af gamle it-systemer.

Artikel top billede

(Foto: PR-Foto)

Regeringen og skatteminister Jeppe Bruus (S) vil have skattevæsenet til at skrue markant ned for sin praksis med at søsætte store og omfattende it-projekter.

Ifølge Finans vil Jeppe Bruus efter sommerferien indlede forhandlinger med de andre partier om en ny flerårig aftale om skattevæsenets it-strategier.

Fremfor lancering af nye store it-projekter, anbefales regeringen af en ekspertgruppe ifølge avisen at få skattevæsenet til at fokusere på blandt andet moderniseringen af en række uddaterede, gamle it-systemer, ligesom der skal skabes ‘mere ro og realisme’ i skattevæsenets it-organisation.

“It er en akilleshæl i forhold til genopretningen af skattevæsenet, og det har i virkeligheden også har været en del af årsagen til de udfordringer, som skatteforvaltningen har stået i. Så jeg synes, det virker meget klogt at skabe ro om de store projekter, der kører, og ikke starte forfra med nye kæmpe it-projekter,” siger Jeppe Bruus til Finans.

Skattevæsenet anvender omkringt 230 it-systemer, hvoraf omkring 70 er gamle og præget af manglende dokumentation og afhængighed af enkelte leverandører, som sidder på evighedskontrakter.

Blandt andet forlængede Skatteministeriet for et par måneder siden igen sin evighedsaftale med KMD med endnu en kontrakt på flere hundrede millioner kroner.

Anbefalingerne, som Jeppe Bruus vil læne sig op ad, fremgår af rapporten “Anbefalinger til en flerårsaftale for skattevæsenet,” som Skatteministeriet udgav i april.

Den finder du i sin helhed her.

Her anbefales det helt konkret, at der lægges et loft over antallet af it-projekter, som skattevæsenet må søsætte frem til 2027, ligesom det anbefales, at skattevæsenet prioriterer it-modernisering og forretningsudvikling.

“Håndtering af legacy-udfordringen og forretningsbehov i skattevæsenets it-portefølje skal prioriteres markant højere, end det er tilfældet i dag,” hedder det i anbefalingerne.

Desuden anbefales regeringen at sikre, at der skabes ro i skattevæsenets it-organisation.

“Der skal etableres ro og stabilitet i skattevæsenets it-organisation, så den kan opbygge erfaring og modenhed i forhold til it-udvikling. Det omfatter blandt andet behov for en stærkere tværgående porteføljestyring, samt at skattevæsenet arbejder med mindre projekter, hvilket kan nedbringe risici i projekterne væsentligt,” hedder det.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S