Her er telefonen du vil have med på en øde ø: Kan sende satellit-sms’er

Huawei er den første mobilproducent, der lancerer en smartphone med satellit-baseret kommunikation.

Artikel top billede

(Foto: Huawei PR)

Hvad der ifølge rygterne skulle blive en af de store salgsargumenter ved den nye iPhone 14, er nu allerede til at få i Kina: Sms via satellit.

Her har den kinesiske mobilproducent Huawei netop løftet sløret for sin nye Mate 50 flagskib, som ud over at kunne knytte sig til mobilnetværket også kan knytte sig til kinas globale BeiDou satellit-netværk.

Med den nye satellit-baserede teknologi ombord, vil brugere kunne sende korte tekstbeskeder fra steder helt uden mobildækning.

Det rumbaserede netværk giver samtidig mulighed for basal navigation, igen helt uden behov for mobildækning.

Smartphones med satellit-opkobling har eksisteret siden 2018 hvor specialist-producent Thuruya, lancerede klodens første Android-baserede satellit-mobil. Her var dog tale om en ganske rudimentær sag, med 5,2 tommer display og et aldrende styresystem.

En topmobil uden 5G

Ud over at være først til at kunne sende rum-sms’er er Mate 50 serien velekviperede telefoner i deres egen ret.

Serien er delt op i en Mate 50 og lidt mere ambitiøs og dyr Mate 50 Pro.

Her bydes på 6,7 tommer skærm med både 90 Hz (Mate 50) og 120 Hz (Mate 50 Pro) og en Snapdragon 8 Plus Gen 1 processor med otte gigabyte ram.

Her er det bemærkelsesværdigt, at Huawei ikke har inkluderet hverken 5G-modem eller wifi 6E trådløs forbindelse.

På kamerafronten er en trio bagpå med 12 megapixels ultravidvinkel, 50 megapixels standardkamera og enten 12 eller 64 megapixel (Pro) telefotomodul.

Som med øvrige nuværende Huawei-modeller, vil mobilerne næppe få debut på det danske marked. Mate 50 modellerne vil dog være at få i udvalgte europæiske markeder, hvor debutprisen lyder på 999 euro for Mate 50 Pro og 720 euro for Mate 50.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S