Russisk domstol godkender Googles konkursbegæring i landet

Søgemaskinegigantens konkursanmodning for selskabets filial i Rusland er nu blevet godkendt af domstolen i Moskva.

Artikel top billede

(Foto: Mitchell Luo)

Domstolen i Moskva har nu godkendt Googles konkursbegæring for selskabets russiske filial Google Rusland.

Det skriver Reuters.

Konkursbegæringen kom, efter russiske myndigheder frøs selskabets bankkonto og aktiver i landet, og det russiske styre har samtidig givet Google flere bøder den seneste tid.

"De russiske myndigheders beslaglæggelse af Google Ruslands bankkonto har gjort det uholdbart for vores russiske kontor at fungere... Derfor har Google Rusland indgivet en konkursbegæring," har Google tidligere meddelt ifølge Reuters.

Det sker på trods af, at det russiske styre tidligere havde udtrykt forventninger om, at selskabet ville blive i landet.

Flere tjenester bliver

Google har tidligere trukket alle sine betalingstjenester som Google Plays og Youtubes betalingsfunktioner fra landet, mens de gratis funktioner har været tilgængelige.

Og overtagelsen af bankkontoen kommer faktisk lige i kølvandet på, at det russiske styre har meldt ud, at landet ikke vil blokere for Youtube trods mange trusler.

Googles gratis tjenester vil fortsat være tilgængelige i landet på trods af konkursbegæringen, oplyser selskabet.

"Folk i Rusland stoler på vores tjenester... og vi vil fortsætte med at holde gratis tjenester som Search, YouTube, Gmail, Maps, Android og Play tilgængelige," meddeler Google.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems