Har man større børn i folkeskole eller gymnasium – eller har man selv svedt over ligninger, komplekse tal og vektorer – kommer spørgsmålet før eller siden:
”Jamen.. Hvad skal jeg dog bruge det til?”
Det giver den unge matematiker og filosof Stefan Buijsman flere gode svar på i sin bog Tallene i vores liv – matematikken og verden omkring os. For matematik er en grundlæggende disciplin bag alt fra epidemiologi til IT og teknologi.
Uden basal viden om talgymnastik ville det eksempelvis være umuligt at bygge modeller og systemer, der holder rede på demografi, smitteveje, meteorologi, samfunds- og virksomhedsøkonomi, geodata, ruteplanlægning og alt muligt andet.
Og ikke kun fordi både computere og GPS ville være helt utænkelige, medmindre matematisk kyndige hjerner havde udviklet og forfinet de bagvedliggende modeller. For slet ikke at tale om at sende satellitterne op i første omgang, så de bliver, hvor de skal være.
Tallene i vores liv – matematikken og verden omkring os tager læseren med på udflugt til både antikkens Grækenland, oldtidens Irak og 1800-tallets møgbeskidte og kolerabefængte London.
Men den forklarer også, hvordan matematikken kommer i spil, når der skal udvikles nye og avancerede kræftbehandlinger. Man kan læse forfatterens indledning til bogen her.
Det vil ikke være rimeligt at kalde forfatteren for et vidunderbarn, for i skrivende stund er Stefan Buijsman trods alt midt i tyverne.
Men han blev trods alt kandidat i filosofi i en alder af 18 år, blot for umiddelbart efter at tage fat på sin ph.d. ved Stockholm Universitet i matematikkens filosofi – hvilket han afsluttede på halvandet år.
Siden har han udgivet flere andre bøger. Blandt andet en bog om kunstig intelligens, som vi skrev om i sidste uge.
Titel: Tallene i vores liv – matematikken og verden omkring os / Forfatter: Stefan Buijsman
