Morgen-briefing: Klaus Holse bliver ny formand for Dansk Industri / Digitalt signalsystem skal sikre færre forsinkelser i S-togene / Færøsk kunstudstilling udelukkende lavet af AI

Klaus Holse bliver ny formand for Dansk Industri. Digitalt signalsystem skal sikre færre forsinkelser i S-togene. Færøsk kunstudstilling udelukkende lavet af AI. Mobitel henter Leif Vestergaard ind som bestyrelsesformand. Dansk gamification-selskab lander investering på 10 millioner.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Velkommen til onsdagens morgen-briefing, der leveres af Rasmus Ferdinand Ginman.

I dag skal vi forbi et par selskaber, der har fået nye bestyrelsesformænd, men vi skal også forbi en nyhed fra Banedanmark, der lover færre aflysninger og forsinkelser i S-togene.

Rigtig god læselyst.

Klaus Holse bliver ny formand for Dansk Industri

Den tidligere SimCorp-topchef Klaus Holse er blevet udnævnt som formand for Dansk Industri.

Gennem de sidste to år han har ageret viceformand for DI, men nu træder han altså et skridt op og afløser den hidtidige formand gennem fem år, CEO i COWI, Lars-Peter Søbye.

Siden Klaus Holse sagde op øverste chef i SimCorp, har han indtaget en række bestyrelsesposter, blandt andet i softwareselskabet EG.

"Jeg vil gerne takke Lars-Peter Søbye for en kæmpe indsats. Under hans fem år som formand har DI udviklet sig markant med mange nye medlemsvirksomheder, sat vigtige aftryk på fremtidens dagsordener, herunder den grønne omstilling, og ikke mindst har vi gennemgået en sammenlægning med Dansk Byggeri. Det skal han have stor tak for sit vigtige bidrag til," siger administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, hos DI.

Klau Holse var hos SimCorp i ni år. Før da han har været hos Microsoft i 11 år, hvor han bestred flere forskellige lederstillinger.

Digitalt signalsystem skal sikre færre forsinkelser i S-togene

Banedanmark har fået implementeret et nyt digitalt signalsystem, så hele S-banenettet nu kører med en teknologi, der vil sikre passagererne mange flere tog til tiden.

Det nye system skulle nemlig mindske andelen af signalfejl, der skaber forsinkelser og aflysninger, skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Det nye system afløser det gamle signalanlæg, der er forældet og årsag til flere fejl. Her skulle lokomotivførerne holde øje med fysiske signaler langs banen og ind i mellem være i telefonisk kontakt med kommandoposter, før de fik signal til at køre.

Det nye system er fjernstyret, så lokomotivføreren får signaler digitalt på deres computerskærm i førerhuset.

"Med det nye signalsystem kan passagerer på S-banen se frem til en mere stabil togdrift. Det er en omfattende opgradering, som vil være til gavn for passagererne i form af færre signalfejl og bedre afvikling af trafikken. Dermed vil S-toget i fremtiden være en endnu mere attraktiv transportform, og det er et vigtigt skridt i indsatsen for grøn omstilling og mindre trængsel,” siger Janus Steen Møller, direktør for Signalsystemer i Banedanmark.

Færøsk kunstudstilling udelukkende lavet af AI

Færøernes Nationalgalleri er klar til at præsentere - som det første i verden - en kunstudstilling, der udelukkende er skabt af kunstig intelligens.

29. september slås dørene op til Midjourney Artificial Intelligence billedudstillingen /Imagine the Faroe Islands.

Udstillingen er skabt af AI-programmet Midjourney og er udsprunget af spørgsmålet: Hvad hvis verdens største kunstnere havde malet Færøerne?, fremgår det af en pressemeddelelse.

Der findes ikke mange afbildninger fra store kunstere af Færøerne, da landet geografiske beliggenhed består af 18 år midt i Nordatlanten, lyder det.

”Udstillingens gæster kan opleve billeder, der forestiller den færøske natur, bygder og dyr fortolket gennem kunstig intelligens og inspireret af eksempelvis Michelangelo, Rembrandt, Van Gogh, Picasso, Georgia o´Keeffe, Anna Ancher og mange flere," siger Karina Lykke Grand, som er direktør for Færøernes Nationalgalleri, i meddelelsen.

Mobitel henter Leif Vestergaard ind som bestyrelsesformand

Den Odense-baserede mobilvirksomhed Mobitel udnævner Leif Vestergaard som bestyrelsesformand.

Selskabet skruer nu op for ambitionerne, lyder det i en meddelele, og derfor hentes Leif Vestergaard ind, der blandt andet har en fortid som topchef i EG.

"Mobitel har et godt renommé og de besidder kompetencerne inden for målrettede teleløsninger til erhvervslivet. Deres gode værdier gør det trygt for kunderne at lægge deres teleløsning i hænderne på Mobitel. Nu skal mange flere lære dem at kende," siger bestyrelsesformand Leif Vestergaard i meddelelsen.

Leif Vestergaard sidder desuden i en række andre bestyrelsen primært inden for it-branchen. Han får nu til opgave, sammen med grunlægger Ole Folmer, at sætte turbo på udviklingen af selskabet, fremgår det.

Dansk gamification-selskab lander investering på 10 millioner

Den danske tech-selskab Scratcher.io, der gør sig i gamification marketing, har netop landet en investering på 10 millioner kroner.

Selskabet har i dag kunder på 17 europæiske markeder og er med den nye millioninvestering klar til at indtage og erobre endnu flere markeder, oplyser Scratcher.io i en meddelelse.

"Det er Scratchers mål at blive førende på globalt plan, og det skal vi opnå ved at vise virksomheder, at gamification marketing er mere end hygge og spil. Tværtimod har det potentiale til at være bedste digitale og strategiske værktøj i forhold til at sikre de bedste resultater på dine marketingindsatser, på mindst mulig tid, og med mindst mulige omkostninger,” siger CEO og medstifter Casper Christiansen.

Det er finske Innovestor, der sammen med et konsortium af blandt andet baltiske medinvestorer 70V.com og Capitalia, har investeret en €1.2 millioner i Scratcher.io, svarende til knap 10 millioner kroner.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S