At gøre karriere svarer lidt til at være chefløve i flokken: Det er bare nemmere, hvis man konsekvent brøler højere, bider hårdere og nedlægger flere saftige antiloper end alle de andre.
Men det er også en mere overkommelig opgave, når man er i fysisk og mental topform, end når sanser, fysik og dræberinstinkt gradvist svækkes på vej mod de 50.
Før eller siden må selv den hårdeste alfahan se sig overhalet af 35-årige Patrick, der både har sit hår endnu, haler flere og større budgetter i land og også lige har overskud til at nuppe en podieplads i Ironman.
Tendensen er den samme på tværs af praktisk taget alle fagområder og resulterer alt for ofte i, at midaldrende og ældre føler sig udbrændte og irrelevante. Samt at de som resultat heraf bliver gnavne og indebrændte.
Det var en tendens, som den amerikanske professor og flittige forfatter Arthur C. Brooks selv begyndte han at grunde nærmere over, da han rundede de 50.
Overvejelserne resulterede i et syv år langt researcharbejde og – I sidste ende – I bogen “From Strength to Strength: Finding Success, Happiness, and Deep Purpose in the Second Half of Life.”
Den udkom i februar og er en af årets til dato bedst sælgende og mest roste karriereorienterede amerikanske fagbøger.
Den trækker på en lang række fagområder fra psykologi og neurologi til historie, matematik og filosofi, og i ”From Strength to Strength” dokumenterer Brooks med en – særligt for os på omkring de 50 – pinagtig nøjagtighed, at midaldrende og ældre ikke er helt så innovative og nytænkende som yngre.
Langt de fleste teknologiske, videnskabelige og kreative gennembrud foretages derimod i 30-40 års-alderen. Til gengæld vinder man med alderen overblik, erfaring og evnen til at gennemskue og forklare komplicerede sammenhænge.
Det kan være ekstremt værdifuld for både én selv og for samfundet. Det gør blandt andet ældre til særdeles dygtige mentorer og lærere. Ligesom der også er tendens til, at man med alderen klarer sig bedre på eksempelvis aktiemarkedet, fordi man har set det hele før og har is i maven.
Skal man drage nytte af disse styrker, kræver det imidlertid en grundlæggende erkendelse af, at livssituation og ens egne styrker og svagheder har ændret sig.
Samt at man ikke hele tiden prøver at slå de unge i deres eget game. For så vil man med tiden tabe stadig oftere og netop blive gammelmandssur.
Derimod kan det svare sig at skrue lidt ned for arbejdsmængden. Benytter man tillige sine med alderen vundne styrker til at prioritere projekter og indsatsområder med større omhu – og måske endda hjælpe andre – bliver man mere værdsat og i sidste ende selv et gladere menneske.
Men det er blot nogle af de konklusioner, som Arthur C. Brooks drager i ”From Strength to Strength.”
Ligeledes er bogen en nyttig vejviser for læseren, der har besluttet sig for netop ikke at blive en sur, gammel nar – men tværtimod insisterer på at få det bedste ud af både (senior)karriere og resten af livet.
På den led ligger Brooks bog for øvrigt også fint i tråd med den glimrende ”Fremtiden er din – Karrieren efter de 50” af Henrik Ørholst, som vi skrev om for et par uger siden.
Titel: From Strength to Strength: Finding Success, Happiness, and Deep Purpose in the Second Half of Life / Forfatter: Arthur C. Brooks
