Annulleret ordre giver tab til dansk it-firma

Softwarehuset CDM fik et milliontab sidste år, der til dels skyldtes, at en kæmpeopgave blev annulleret meget sent. Alligevel melder direktøren om en god udvikling i selskabet, der i mange år har arbejdet med systemer til håndtering af kunderelationer.

Det danske softwareselskab CDM omsatte i det seneste regnskabsår for godt 15 millioner kroner, men endte alligevel med et resultat før skat på minus knap to millioner.

Dette skyldes dels, at CDM har afskrevet en investering i udviklingen af et HR-system, dels at en stor kunde annullerede en "kæmpeopgave så sent, at det var umuligt at få afsat ressourcerne andetsteds".

? Havde det ikke været for de to forhold, var vi nok landet på et lille plus, vurderer Helene Krogh, administrerende direktør for selskabet.

CDM har i øjeblikket god vind i sejlene og har vundet mange nye kunder den senere tid, heriblandt Bankdata, HSH Nordbank og industrivirksomheden Hans Buch.

? Det går så godt, at vi allerede efter første halvår i dette regnskabsår forventer et resultat før skat på en million, siger Helene Krogh.

Før CRM's tid

Siden 1986, lang tid før der var noget der hed CRM (Customer Relationship Management), har CDM beskæftiget sig med kunderelationer.

- CDM's system er beregnet til dialog, og vores filosofi er, at CDM-systemet skal være det digitale nervesystem i virksomheden. Og at alle medarbejdere i virksomheden skal have lige adgang til de informationer, der ligger i databasen, sagde Helene Krogh til Computerworld i 2000.

CDM A/SÅrsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Omsætning15,615,8
Driftsresultat-1,80,2
Resultat før skat -1,90,05
Resultat-1,70,05
Egenkapital1,43,1
Antal ansatte2321
? Og det er også lige præcis, hvad jeg mener i dag, siger Helene Krogh.

At gå på internettet og købe tøj er ret almindeligt i dag, men i 1999 vakte softwarehuset CDM's e-handelssite Monogram.dk nok opmærksomhed til, at den blandt mange andre priser vandt det gyldne @.

På hjemmesiden Monogram, der i dag hedder Myownshirt og er under ombygning på grund af et leverandørskift, kan man købe individuelt tilpassede skjorter, der bliver syet i Italien.

? Oprindelig blev sitet konstrueret for at demonstrere vores andre systemer, men det gav overskud fra dag et, og så var der ingen grund til at nedlægge den forretning, siger Helene Krogh.

Annonceindlæg fra Computerworld

Digital suverænitet kræver mere end strategier

Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S