Når programmeringen bliver lavet i Bangalore eller Bukarest, kan danske firmaer tjene så mange penge, at der bliver skabt nye jobs herhjemme.
Det mener direktør Morten Lund fra sikkerhedsfirmaet Bullguard. Han kritiserer fagforeningerne for at skræmme danske firmaer væk fra at satse på outsourcing.
Selv mener han, at Bullguard ikke var vokset fra to til fyrre mand på få år, hvis de tekniske medarbejdere ikke sad i Rumænien. Bullguard har i dag ni ansatte i Danmark.
- Når fagforeningerne udtaler sig, ser de på en snæver faggruppe, der mister jobs nu og her. Men de ser ikke, at to mand kan skabe en global virksomhed på denne måde, siger Morten Lund, der mener, at firmaerne skaber et større marked, når der outsources til udlandet.
Lav løn
Morten Lund indrømmer, at Bullguard overlever, fordi firmaets udviklere ikke lønnes efter danske forhold. Men han peger på, at lønnen er bedre end rumænerne er vant til. Derfor mener han også, at firmaer som hans er med til at 'løfte' det tidligere diktatur.
- Der kommer nogle negative reaktioner, men folk i branchen er imponerede over, at det kan lade sig gøre. Bukarest er jo ikke længere væk for os end Aalborg, siger Heini Zachariassen, meddirektør i Bullguard.
Han vurderer, at de danske programmører, der har lederegenskaber, vinder mest med globaliseringen.
Peter Ussing, formand for Prosa, står uforstående overfor billedet af danske fagforeninger, der er imod outsourcing.
- Det er svært at finde nogen inden for fagbevægelsen, der er imod, vurderer han.
Prosa har før forholdt sig kritisk overfor offshore outsourcing, men ser det nu som en udfordring, der er til at klare ? lidt som da it-branchen droppede skærmløse terminaler og hulkort.
Regeringen reagerer ikke
- Arbejder vi imod globaliseringen, sætter vi jo Danmark i stå. Outsourcing har ikke en negativ effekt, men det øger behovet for efteruddannelse og innovation, og regeringen gør ikke rigtigt noget endnu, mener Peter Ussing.
På det punkt bliver han bakket op af Socialdemokraternes it-ordfører Thomas Adelskov, der ellers er ret uenig.
- Regeringen opfordrer til at sende jobs ud af landet, mens ledigheden stiger. Vi skal tænke på dem, der bliver fyret. Det er statens ansvar at sørge for de bliver efteruddannet i et samarbejde med erhvervslivet, siger en harmdirrende Thomas Adelskov.
Thomas Adelskov efterlyser et beredskab, så erhvervslivet nemmere kan omstille sig, når det nu ikke er muligt at konkurrere på lønnen. Han peger også på vigtigheden af at stille krav om ordnede forhold til de firmaer, man 'indsourcer' fra.
Globalisering bliver ignoreret
Jesper Kring, direktør i Kring Technologies, bakker op om Morten Lunds kritik. Han mener, at danske firmaer sender for lidt arbejde ud af landet.
- Jeg er glad for, at Prosa har rykket sig, men jeg mener stadig, at fagforeningerne kæmper imod. Man tager ikke globaliseringen alvorligt. Vi er i forvejen bagud, og politikerne vil ikke tage stilling, for det er en varm kartoffel, siger Jesper Kring.
Kring Technologies hjælper andre firmaer med at få udviklet i Indien og har omtrent 10 indere for hver dansker ansat i firmaet, der har i alt omtrent 80 ansatte, når man regner freelancere med.
- Mange har fået globaliseringen galt i halsen. Det handler ikke kun om omkostninger, men om viden. Al softwareudvikling kan outsources, siger Jesper Kring.
Jesper Kring mener, at danskere har en formidabel evne til at omstille sig og tage lederskab på projekter.
- Ansvaret ligger både hos virksomhederne og de ansatte. De skal finde ud af, hvad deres rolle skal være i fremtiden, siger han.
