Ex-Ementor-boss begynder for sig selv

Tidligere direktør for Ementor, Finn Hindkjær Pedersen, har sammen med Anders Svanholm Rosenbeck stiftet konsulentfirmaet Arcon. De to forventer at have 10 mand i deres brød, inden året er omme og anser en årlig omsætning på 12 millioner kroner som realistisk. "Dette er det rigtige for mig", siger den tidligere topboss.

Den tidligere danske topchef i Ementor, Finn Hindkjær Pedersen, begynder for sig selv. Det sker med konsulentfirmaet Arcon, der vil gøre sig bemærket ved entydigt at fokusere på erfarne konsulenter til integration af it og forretning.

Finn Hindkjær Pedersen gik fra posten som administrerende direktør i det fusionerede Ementor/Eterra i efteråret 2003 efter blot et halvt år på posten.

Tidligere har han været administrerende direktør i Ernst & Young Management Consulting og Merkantildatas selskab for internet-konsulenter, Avenir.

Efter mange spekulationer

? Jeg bliver ikke selvstændig, fordi jeg ikke kan finde andet at give mig til. Siden jeg stoppede hos Ementor, har jeg brugt tiden til at spekulere over, hvad der vil være det rigtige for mig. Og det tror jeg, at det her er, siger Finn Hindkjær Pedersen.

Han indledte karrieren som selvstændig it-konsulent i firmaet Jens Bisballe Planlægning i begyndelsen af 1980'erne og fulgte med, da virksomheden blev solgt til Ernst & Young i 1990 og igen, da Ernst & Young solgte konsulentafdelingen til Merkantildata sidst i 1990'erne.

? Så på en måde kan du sige, at jeg med Arcon er vendt tilbage til mine rødder, siger Finn Hindkjær Pedersen.

Arcon står i øvrigt vfor Architecture Consulting og signalerer ifølge Finn Hindkjær Pedersen, at firmaet tilbyder hjælp til de lidt mere langhårede projekter, hvor nye arkitekturer medfører, at it-systemerne skal gennemtænkes på en måde, så den røde tråd kan følges helt ud til kunderne eller borgerne.

? I dag kræver markedet, at konsulenterne har en indgående viden om kundernes forretning og kan se, hvordan it-systemerne kan bruges som løftestang for forretningsudviklingen, siger Finn Hindkjær Pedersen, partner i Arcon.

Den røde tråd

? Tidligere var meget konsulentarbejde koncentreret omkring at implementere store ERP-systemer, hvor arbejdet i dag i højere grad handler om at lægge legacy-systemer ud på internettet og tænke nye kommunikationskanaler og kombinationer af kommunikationskanaler frem, forklarer Finn Hindkjær Pedersen.

Arcon er et aktieselskab med en egenkapital på 500.000 kroner, og Finn Hindkjær Pedersen og Anders Svanholm Rosenbeck er ligeværdige partnere i firmaet.

Både Finn Hindkjær og hans partner Anders Svanholm Rosenbeck, som kommer fra blandt andet Future Lab og McKinsey, har i mange år hjulpet offentlige institutioner og virksomheder, når nye strategiske it-systemer skulle implementeres.

2,8 offentlige milliarder

Arcon specialiserer sig i det offentlige, energi- og telesektoren, hvoraf alene den offentlige sektors it-budget efter analysehuset IDC?s vurdering vil øges med 2,8 milliarder kroner i 2007.

Det nye konsulentfirma har fået sin første opgave hos Siemens Business Services og de to partnere forventer at vokse med 10 af Danmarks dygtigste business technology konsulenter inden udgangen af dette år.

Ifølge Finn Hindkjær bør en god konsulent omsætte for "godt og vel en million kroner om året".

? Nu er vi i en opstartsperiode, så måske når vi ikke den omsætning det første år, men vi er kommet godt fra start, lyder det.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S