Danmark skal være en teknologisk højdespringer, mener både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og videnskabsminister Helge Sander (V), der vil afsætte 10 milliarder kroner til at uddanne 500 nye, danske forskere om året.
Men hvem skal bruge alle de nye forskere? I hvert fald ikke it-branchen - og heller ikke resten af det danske erhvervsliv, fremgår det af en ny rapport.
- Jeg har haft ph.d.er, der var så kloge, at de ikke kunne arbejde, siger Torben Skriver Frandsen, administrerende direktør i it-virksomheden NNIT til Computerworld.
Ikke brug for uddannelser
Han er helt uenig i regeringens og IT-Brancheforeningens melding om, at landet har brug for flere ph.d.er.
- Der er så mange dygtige mennesker, der bliver uddannet i retninger, der ikke er brug for, siger han.
Han bakkes op af en række chefer i it-branchen, der aldrig hverken har søgt eller ansat ph.d.er.
- Uddannelsesinstitutionerne skal åbne ph.d.ernes øjne for den kommercielle side. Der er få virksomheder, der kan bruge en specialist, siger Morten Boel Sigurdsson, administrerende direktør i it-virksomheden Omada, til Computerworld. Omada har aldrig søgt eller ansat en ph.d., og ingen ph.d.er har søgt de opslåede stillinger.
En ph.d.-grad er ikke, som mange nydimitterede tror, en kvalifikation i sig selv.
- Jeg vil hellere have dygtige kandidater, som har arbejdet i deres studietid, og ikke lige har brugt tre år ekstra på at læse flere bøger. Når vi uddanner for mange med den forkerte profil, bør folk muligvis tvinges ind på de uddannelser, som samfundet har brug for, foreslår Peter Hansen, personalechef i PA Consulting Group, til Computerworld.
I IT-Brancheforeningen erkender direktør Jakob Lyngsø, at det er svært for akademikere uden erfaring at få job.
Samarbejde med virksomheder
- Vi skal have flere unge mennesker med lange uddannelser. Men der er alt for mange kandidater, der får deres eksamen uden at have samarbejdet med en virksomhed. Dem, der har lavet deres projekt på universitetet, har svært ved at få et job bagefter. Vi skal blive ved med at presse på for at etablere samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsesstederne. Ansætter man en ph.d., der aldrig har været ude i en virksomhed, og tror, han kan tjene penge fra starten, bliver man skuffet, siger Jakob Lyngsø til Computerworld.
I bedste fald får den nyudklækkede ph.d.er en helt anden stilling, end vedkommende er uddannet til. For eksempel har DSB ansat en hortonom, der er ph.d. i planteforædling. Han er ikke ansat på sin indsigt i planter, men på sine it-kvalifikationer. Statsbanerne beskæftiger i øvrigt mange akademikere, nemlig i sine kiosker og som togførere, oplyser DSB til Computerworld.
- Der er mange dygtige og belæste mennesker. Nogle af dem sidder formentlig og kører lastbil lige nu, siger Kenneth Drud, administrerende direktør i Munk IT, til Computerworld. Han har heller aldrig haft brug for at ansætte en ph.d.
En ny rapport om de ledige, nyuddannede akademikeres problemer med at finde job, sætter regering og brancheforeningernes iver efter at lave flere forskere i et grelt lys.
Rapporten med titlen "cand.arbejde" er udarbejdet af HR-virksomheden Kompetencekompagniet med støtte fra Socialfonden og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Den tegner et billede af en himmelvid forskel på de forventninger, en nyuddannet akademiker møder op med i jagten på det første job, og de krav om erfaring, som arbejdsgiverne stiller.
Ph.d.erne opfattes som for specialiserede og for verdensfjerne med for lidt kendskab til den virkelighed, erhvervslivet befinder sig i.
Ved redaktionens slutning var videnskabsminister Helge Sander ikke sikker på at fortsætte som minister, og har derfor foretrukket ikke at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der fortsat skal uddannes flere ph.d.er i Danmark.
Læs mere om rapporten "cand.arbejde" i Computerworlds trykte udgave fredag.
