Det er overhovedet ikke meningen, det her. Jeg havde kig på alt andet end CWO, men erhvervsjournalistikken var helt klart et mål. Jeg ville afdække skandaler, komme bag facaden af store bosser og vise, hvilke understrømme, der styrer brancher og samfundet. Men helst ikke nyheder.
På Panikdagen er min telefon en død sild. Det er det på tide at se nye veje. Alle flokkes om Berlingeren og Børsen, der efterhånden har fået de erhvervsjournalistiske praktikanter, de overhovedet kunne drømme om. Pokkers.
Men Computerworld Online er stadig på tavlen. Hallo, erhvervsjournalistik, here I come, tænker jeg, men i baghovedet lurer fordommen om at it-branchen er tørt stof. Nørdestof.
Jeg stikker hovedet ind til nyhedsredaktør Dan Jensen, der sidder mutters i et kontor på 200-gangen.
- Har I fundet en, spørger jeg.
- Næh, siger han lettere opgivende.
- Godt. Her er min ansøgning, siger jeg og giver ham plads og tid til at læse den.
Derefter begynder en sær jobsamtale. Han skal lige så meget sælge CWO, som jeg skal overbevise ham om at jeg, en relativt flippet pige, lige er sagen.
Og så sker det bizarre. På omtrent tre minutter får han overbevist mig om, at nyheder er det, der styrer verden. At man som journalist lige så godt kan smide blokken fra sig, hvis man ikke behersker nyheder. Jeg slår til. For kan han det, så kan han sikkert lære mig en masse andet.
Men hvordan ser virkeligheden ud nu, når halvdelen af året er gået?
Der har været en ret vild udvikling. Jeg skriver hurtigere, end jeg nogensinde har gjort før. Jeg kan se en historie, og som regel få den hjem inden deadline. Jeg ved nu, at man ikke dør af at have to daglige deadlines.
Jeg føler mig bedre rustet på alle punkter.
Indrømmet, mine kolleger og mine kilder kan være lidt nørdede. Men på den gode måde. De sidder inde med en viden, man næsten ikke finder andre steder (og i hvert fald ikke hos konkurrenterne!). De elsker at øse af den viden ? hvis de har tid.
Det går nemlig hamrende stærkt.
Hvis jeg skal brokke mig, så er det måske nok manglen på tid og at man nemt kommer til at sidde med hovedet inde i hver sin skærm, der trækker ned i min oplevelse af at være her. Det betyder også, at coachingen nogle gange bærer mere præg af 'Sådan gør vi ikke hér' end af konstruktiv feedback. Det handler bare om, at redaktionen kender målgruppen til bunds og ved, hvad den vil have.
Derfor skal du være god til at tage dig tid til at få snakket med folk. Kræv at få kigget nærmere på dine ting. Kræv din plads og levér varen. Og vid med dig selv, at du kan skrive, selvom at din personlige stil måske ligger et andet sted.
Jeg har lært virkeligt meget, og det tager jeg med mig. Og det var faktisk det, der var meningen. Selvom det SLET ikke skulle være hér.
