Doro-telefoner klemmer lille overskud ud

Den trådløse telefon Doro, der tidligere kunne erhverves i lavprisforretninger som Harald Nyborg og Silvan, har lagt distributionen om og vil nu være et anerkendt varemærke. Ledelsen er derfor godt tilfreds med, at det er lykkedes at klemme et lille overskud ud i år.

Det skal være slut med at betragte den svenske trådløse telefon Doro som et discountprodukt. Derfor kan telefonen ikke længere købes i forretninger som Aldi, Silvan og Harald Nyborg.

Fremover skal vejen lægges forbi butikker som TDC's, Expert og Fona, hvis det er en Doro-telefon, der står på indkøbslisten.

? Tidligere var der ingen nedre grænse for, hvor vi solgte vores telefoner, men det er der nu. I alle andre lande betragtes Doro som et kvalitetsprodukt og et etableret mærke, og sådan skal det også være i Danmark, siger Laust Andrés, der er landeansvarlig for Doro i Danmark.

Luk ned og byg op

Strategien var at lægge al distribution ned og derefter bygge den op igen i de ønskede kanaler. I dag sælger Doro flest telefoner i TDC's butikker, men også El-Giganten, Expert og Fona sælger den svenske telefon.

Doto Danmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Kommissionsindtægter3,55,0
Driftsresultat før afskrivninger-0,10,3
Resultat før skat 0,20,4
Resultat0,20,7
Egenkapital12,011,9
Antal ansatte46
Strategien har sat Doro noget tilbage, hvilket også kan ses i regnskabet.

Trods alt erklærer ledelsen sig i regnskabsberetningen sig tilfreds med overskuddet på 167.000, der er hentet ud af en omsætning på godt tre en halv million kroner.

Alle telefoner leveres fra et centralt lager i Lund i Sverige, og derfor bogføres Doro Danmarks omsætning som kommissionsindtægter.

? Nej, overskuddet er ikke så stort, men i betragtning af, at vi for et par år siden faktisk lukkede næsten helt for salget, så er vi godt tilfredse med at kunne klemme et overskud overhovedet, siger Laust Andrés.

Konkurrencen kommer primært fra producenter som Siemens og Panasonic, mens Phillips ifølge Laust Andrés mere eller mindre har meldt sig ud af det trådløse marked.

En underskov af trådløse

? Dertil kommer en underskov af trådløse telefoner fra koreanske og andre producenter med navne som Topcom, Unites og Denver. De har færre features og lægger ikke megen vægt på design, så dem ser ikke som vores konkurrenter, siger Laust Andrés.

Farver er fremtiden, og Doro har for nylig lanceret den første trådløse telefon med farveskærm og sender en stribe mere af samme kaliber på markedet i 2005.

Med hensyn til de økonomiske forventninger i indeværende regnskabsår slår Laust Andrés fast, at omfatter "et markant større overskud".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere