E-tyve koster virksomheder milliarder

En tyvebande forsøgte sidste år at stjæle 2,4 milliarder kroner fra London-filialen af Japans tredjestørste bank Sumitomo Financial Group. Det blev ved forsøget, men en undersøgelse viser, at elektroniske tyveknægte koster virksomheder over hele verden milliarder af kroner i tab hvert år.

Engelsk politi efterforsker i øjeblikket et elektronisk tyveriforsøg i milliardklassen mod den engelske afdeling af Japans tredjestørste bank Sumitomo. Det skriver Financial Times.

En bande kriminelle forsøgte sidste efterår at stjæle godt 2,4 milliarder kroner fra den japanske bank ved ad elektronisk vej at overføre pengene til ti andre banker rundt om på kloden.

Banden, som det lykkedes at hacke sig et stykke vej ind i bankens it-systemer, var i gang med, hvad der ville have været historiens hidtil mest lukrative banktyveri.

Mislykkedes totalt

? Kuppet mislykkedes totalt. De var ikke engang i nærheden af at få adgang til vores systemer. Vi meldte det bare til politiet, som tager den slags forbrydelser meget alvorligt, siger Philip Martin, bankens engelske rådgiver til Financial Times.

Det mislykkede bankkup har muligvis involveret brugen af udstyr, der har været i stand til at afsløre passwords ved at transmittere tastatur-anslag fra bestemte computere, skriver Financial Times.

Israelsk politi arresterede i går en mand, hvis bankkonto var tiltænkt nogle af de mange penge. Han blev sigtet for hvidvaskning af penge og svindel efter, at politiet afslørede, at der have været et forsøg på at overføre 149 millioner kroner til kontoen.

Stjal 56 millioner

I 1994 lykkedes det en 24-årig programmør at hacke sig vej ind i Citibanks it-system og stjæle 56 millioner kroner. Han blev senere arresteret og hovedparten af de stjålne penge fundet.

The National Hi-Tech Crime Unit i England, der blev etableret i 2001, fortæller, at en undersøgelse fra 2003 viser, at 83 procent af adspurgte virksomheder havde været ude for computer-baseret kriminalitet, skriver Bloomberg.

Rapporten anslår, at de mange it-baserede svindelforsøg kostede de ramte virksomheder mere end 1,3 milliarder kroner.

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S