Mondo overtager web-bureauet Basset

It-virksomheden Mondo overtager det danske web-bureau Basset og de samlede aktiviteter inden for udvikling og drift af Microsoft-baserede internetløsninger. Overtagelsen omfatter 15 medarbejdere, en 2004 omsætning på 11 millioner kroner og et overskud på en million kroner.

Efter fem års hårdt, men profitabelt arbejde sælger webbureauet Bassets aktionærer virksomheden til Mondo.

? Vi er fire aktionærer, der sælger, men prisen er en hemmelighed. Alt hvad jeg kan sige er, at vi har fået en god pris, og at jeg er tilfreds, siger Jan Hansen, der er hovedaktionær og var med til at stifte Basset i 1999.

Med overtagelsen beskæftiger Mondo 62 medarbejdere fordelt på tre selskaber inden for it-udvikling og drift/outsourcing. Det er fjerde gang på 15 måneder, at Mondo overtager en anden virksomhed eller forretningsområde.

De tre før Basset var Eurotrusts hostingselskab, O2 Danmark og Kraks web-aktiviteter.

Attraktive .net-programmører

Mondos direktør, Anders Chr. Andersen, mener, at de største fordele ved overtagelsen af Basset er forstærkningen af staben i virksomheden med en stribe .Net-programmører og at få styrket produktionsapparatet.

? Det er supersvært at skaffe kvalificerede .Net-programmører, og med overtagelsen af Basset får vi både flere ressourcer og flere kunder. Vi er nu 62 mand og kan gabe over større projekter, siger han.

Mange rejsekunder

Blandt Bassets kunder er flere inden for rejsebranchen som for eksempel Skandinaviens tredjestørste rejsebureau Ticket, der ikke er tilstede i Danmark. Derudover blandt andet Flybillet.dk, FDM Travel, PBS og Slots- og Ejendomsstyrelsen.

? Vi har i forvejen en stærk eksponering mod den finansielle sektor og nu kommer rejsebranchen også til at fylde tilsvarende meget hos os, siger Anders Chr. Andersen.

Han forventer, at den sammenlagte virksomhed vil omsætte for 52-54 millioner kroner i år, og at mere end 10 procent af omsætningen skal hentes i Sverige.

Mondo har allerede en del af Bassets omsætning i huset via drift af flere af Bassets kunder.

? Nu kan vi komme tættere på de kunder og tilbyde dem en bredere palette af ydelser, siger Anders Chr. Andersen.

Baggrunden for salget

Baggrunden for salget er, at Jan Hansen og de andre tre Basset-aktionærer vurderer, at Bassets kunder og medarbejdere har bedre forudsætninger for fortsat vækst og udvikling under en større virksomheds vinger.

Den nu forhenværende Basset-direktør skal bruge de kommende måneder på at sikre en vellykket overførsel af kunder og medarbejdere til Mondo, hvorefter han fratræder. Den øvrige del af medarbejderne og ledelsen fortsætter i Mondo.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S