Navision-hus mister overskud på salgsflop

En fejlslagen satsning på ledelsesrapportering gjorde, at it-firmaet Abakion sidste år var langt fra at indfri forventningerne om et overskud på to millioner kroner. Direktøren forlod jobbet i efteråret, men alligevel ser Navision-huset lyst på fremtiden.

Det kostede stort set hele overskuddet, at Navision-huset Abakion sidste år satsede massivt på området ledelsesrapportering, også kendt som business intelligence (BI).

I stedet for et forventet overskud på to millioner kroner landede bundlinjen på blot 110.000 kroner.

Allerede i efteråret stoppede administrerende direktør og partner Jan Lyngemark, som blev erstattet af Kenneth Gram. Også salgs- og marketingchef Lars Sand Høgsberg, der ligeledes var partner, forlod firmaet.

Den nye direktør, der er en af fem tilbageværende stiftere, erkender det manglende salg, som slet ikke stod mål med de investeringer, der blev foretaget. Fokus på området ledelsesrapportering er sket gennem det danske softwareprodukt Targit.

- Der er ingen tvivl om, at det på ingen måde er tilfredsstillende for os. Vi har nu taget fat på at fokusere vores omkostningsstruktur og fokusere på effektivitet, siger Kenneth Gram.

Kenneth Gram ser derfor lyst på fremtiden, fordi Abakions generelle konsulentforretning går strygende og sidste år isoleret set skabte et overskud på en million kroner.

Abakion A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Bruttofortjeneste9,610,0
Resultat af primær drift (EBIT)0,21,9
Resultat før skat 0,21,9
Resultat0,11,3
Egenkapital0,60,5
Antal ansatte1815
Samtidig mener han, at det går godt for et andet af Abakions store forretningsområder, Navision-systemer til trådløs styring af produktion og lager i produktionsvirksomheder.

- Vi begynder at få projekter og kunder inden for det område. Det bærer frugt, og det gør, at vi ser positivt på 2005, fortæller Kenneth Gram.

I alt forventer selskabet med 18 ansatte et overskud på en million kroner i 2005, mens omsætningen forventes at blive stabil.

Abakion blev stiftet af syv partnere i juni 2000, da deres arbejdsgiver, konsulentvirksomheden PCA, blev opkøbt af Deloitte & Touche, som gerne ville ind på Navision-markedet.

Læses lige nu

    Annonce

    Jyske Bank

    Strategisk Partner til Teknologi & AI

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S