Xerox-overskud falder med 40 procent

De slåskampe, som kontormaskineproducenten Xerox var ude i sidste år med sine forhandlere, slår igennem i regnskabet. 2004-omsætningen gik tilbage med 46 millioner kroner, mens resultatet før skat steg med en million. Overskuddet faldt med mere end 40 procent.

En forhandler, der sprang til konkurrenten Canon og faldende priser på papir og tilbehør ramte sidste år kontormaskineproducenten Xerox lige midt i overskuddet.

Omsætningen gik tilbage med godt 13 procent fra 346 til 300 millioner kroner, mens overskuddet dykkede med mere end 40 procent fra 33 til 19 millioner kroner.

? Her er det vigtigt, at understrege, at Xerox Danmark har en kommissionæraftale, og der er en række forhold i den aftale, der ikke har noget at gøre med omsætningen, siger Morten Felding, administrerende direktør for det danske Xerox-selskab.

Modtager kommission

Han medgiver, at kommissionæraftalen, der betyder, at Xerox modtager en kommission af solgte produkter, ikke er ændret nævneværdigt fra 2003 til 2004.

Han fastholder dog, at det ikke giver megen mening at se på omsætningen.

? Der er blandt indeholdt forskellige omkostninger i kommissionæraftalen, som ikke har noget at gøre med omsætningen. Resultatet før skat viser, om vi er i stand til at tjene penge, mens omsætningens størrelse mest er noget skatteteknisk, der reguleres fra hovedkvarteret i USA, siger Morten Felding.

Resultatet før skat gik frem med en million kroner fra 27 millioner kroner til 28 millioner kroner.

Xerox angiver selv årsagerne til den vigende omsætning som dels faldende priser, dels udgifter til en restrukturering af forhandlernettet.

Forhandlerballade

Balladen med forhandlerne betød, at Xerox sidste år mistede en af sine største jyske forhandlere til konkurrenten Canon.

? Omkring halvdelen af den tilbagegang i omsætningen, som vi havde sidste år, hidrører fra den tabte forhandler og en generel restrukturering af forhandlernettet, siger Morten Felding.

Xerox A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning300346
Driftsresultat2634
Resultat før skat 2827
Resultat1933
Egenkapital9980
Antal ansatte15424
Derudover mener Felding, at en tredjedel af den mistede omsætrning har at gøre med, at der har været faldende priser inden for specielt papir og tilbehør, mens resten stammer fra faldende priser i al almindelighed.

? Jeg er tilfreds med, at vi på trods af det voldsomme pres på priserne har været i stand til at forbedre resultatet før skat med fire procent svarende til en million kroner, siger Xerox-direktøren.

Tilbage på det meste

Soliditetsgraden er steget fra 45 til 63, mens resten af nøgletallene alle er præget af tilbagegang. Bruttomargin tilbage fra 46,6 til 45,5. Overskudsgrad tilbage fra 9,9 til 8,5. Afkastningsgrad tilbage fra 19,3 til 16,3, mens forrentningen af egenkapitalen er gået tilbage fra 51,4 procent til 21,4.

Xerox tager selv hånd om sine 150 største kunder, der får lov at handle direkte med producenten, mens forhandlere tager sig af resten af kunderne.

Udover et stigende salg af farvemaskiner på bekostning af de traditionelle sort/hvide forventer Xerox, at indeværende år bringer et stigende salg af multifunktionsmaskiner, der både kan scanne, faxe, printe og kopiere.

På trods af fortsat faldende priser forventer Xerox at nå et resultat før skat på niveau med 2004.

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

PlanBørnefonden

Full Stack Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS