Morgen-briefing: Topchefer for Microsoft, SAS Institute og Dell i Danmark får plads i DI Digitals bestyrelse / Dansk IT: Behov for kursændring i den offentlige digitalisering

Topchefer for Microsoft, SAS Institute og Dell i Danmark får plads i DI Digitals bestyrelse. Dansk IT: Behov for kursændring i den offentlige digitalisering. Adobe samler kendte foto-løsninger i en enkelt app. Morten Holm Christiansen stopper som ‘board leader’ efter to år. USA på vej med to love rettet mod AI.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til fredagens morgen-briefing fra Computerworld. Ugens sidste briefing er udvalgt og sammensat af Dan Jensen.

Topchefer for Microsoft, SAS Institute og Dell i Danmark får plads i DI Digitals bestyrelse

DI Digital er klar med en helt ny bestyrelse efter, at der torsdag eftermiddag blev afholdt generalforsamling.

Ind i bestyrelsen kommer tre top-profiler fra den danske it-branche, nemlig CEO for Microsoft Danmark Mette Kaagaard, CEO for SAS, Institute Kenneth Ipsen og CEO for Dell i Danmark, Marianne Lindhard Moe.

Bestyrelsen i DI Digital består foruden de tre nyvalgte topchefer af en række topchefer fra den danske it-branche.

De tæller blandt andre CEO i Mjølner Brian Gottorp Jeppesen, Ingrid Mjøen fra Oracle, CEO Martin Lippert fra GlobalConnect, CEO Michael Holm fra Systematic, CEO Mikkel Bardram fra EG og CEO Thomas Kovsted fra IBM Danmark.

Netcompanys André Rogaczewsk er formand.

Du kan læse mere om den nye bestyrelse her.

Dansk IT: Behov for kursændring i den offentlige digitalisering

Der er behov for en kursændring i den offentlige digitalisering, mener interesse-organisationen Dansk IT, som nu efter to års arbejde er klar med en række anbefalinger.

Det sker med rapporten ‘Anbefalinger til en ligeværdig digital fremtid.’

Her opfordrer Dansk IT blandt andet til, at vi dropper ideen om it-projekter og istedet sigter efter det, der kaldes for ‘digitalt understøttede service-rejser,’ at borgerne inddrages fra ide til udrulning, at der sikres lige adgang til offentlig service samt at borgerdannelse opfattes som et samfundsansvar.

Dansk IT har ni råd til, hvordan man kan komme i mål med disse anbefalinger.

“At bryde med digital udsathed kræver en fundamental kulturforandring af den måde, digitalisering hidtil er tænkt på. Vi skal have flyttet fokus fra digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale til velfærdsudvikling med tryghedsskabende digital understøttelse,” lyder det fra Dansk IT.

Du kan læse mere og finde hele rapporten hos Dansk IT her.

Adobe samler kendte foto-løsninger i en enkelt app

Adobe er klar med en ny avnaceret opdatering af Adobe Express-appen, hvori selskabet nu samler en række af sine kendte løsninger.

De tæller blandt Photoshop, Illustrator, Premiere Pro, Acrobat og den nye AI-genererede billedillustrator Adobe Firefly.

Den opdaterede Adobe-app skal ifølge selskabet ‘ gøre det hurtigere, nemmere og sjovere at designe og skabe indhold til sociale medier i form af videoer, billeder, flyers, logoer, PDF’er og meget mere,” som det hedder.

Det bliver med opdateringen desuden nemmere at fjerne baggrund i billeder og animere figurer i appen, lover Adobe.

Oveni det hele lægges nu AI-funktionen Firefly, der kan skabe billeder ud fra enkle tekst-beskrivelser, lyder det fra Adobe. Firefly bliver også integreret i Googles AI, Bard.

Morten Holm Christiansen stopper som ‘board leader’ efter to år

Morten Holm Christiansen - som vi kårede som Årets CIO i 2021 - stopper efter to år som ‘board leader’ for IT-Branchens CIO Transformation Board, der består af 24 CIO’er.

Han afløses nu af Anne Nørklit Lønborg, der var med i opløbet om at blive kåret til Årets CIO i 2020.

Morten Holm Christiansen har netop fået nyt topjob hos Topsoe. Det kan du læse mere om her.

Han har været ‘board leader’ hos IT-Branchen, siden CIO-forsamlingen blev stiftet.

Du kan læse mere om boardet her.

USA på vej med to love rettet mod AI

USA gør klar til at igangsætte arbejdet med to nye love, der sigter mod kunstig intelligens.

Det amerikanske senat - der udgør den ene del af den lovgivende forsamling i USA - præsenterede torsdag forslag til de love.

Den ene skal sikre gennemsigtighed i den amerikanske stats anvendelse af AI, den anden skal sikre, at der etableres et kontor, der skal holde øje med, om USA fortsat er konkurrencedygtig i forhold til den nyeste teknologi.

Det er er langtfra sikkert, at forslagene ender med at blive vedtaget.

Du kan læse mere hos Reuters.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S