Jury Duty lyder i udgangspunktet som opskriften på et ikke specielt morsomt dramaturgisk toguheld.
Man har trods alt bygget en dramadokumentarisk realityserie op om et nævningeting bestående af blandt andet en narcissistisk tv-skuespiller, der spiller sig selv (James Marsden), en ung, renskuret mormon med lidt for mange hormoner i kroppen samt en halv snes andre mere eller mindre tvivlsomme typer.
De skal som nævninge tage stilling til skyldsspørgsmålet i en sag mod en samfundstaber, der anklages for at have tilsølet 3.000 t-shirts i påvirket tilstand.
Ydermere er tiltalte udstyret med en komplet uduelig forsvarsadvokat samt et karaktervidne kendt som notorisk offentlig seriemasturbator. Det er alt sammen faktisk rigtig langt ude.
Der er imidlertid adskillige formildende omstændigheder ved den helt nye Jury Duty, der var noget af forårets mest omtalte streamingindhold i USA, men først for ganske nylig er blevet tilgængelig herhjemme på Amazon Prime Video.
Først og fremmest er en af nævningene – den unge og sympatiske håndværker Ronald – blevet bildt ind, at han medvirker i en ægte dokumentarserie, der skal skildre hverdagen som nævning.
Hvad Ronald imidlertid ikke er klar over, er at han er hovedperson, mens samtlige andre medvirkende spiller skuespil.
For det andet er serien usædvanligt morsom, stort set uforudsigelig og formår på en og samme tid at bevare balancen mellem det vildt groteske og det overvejende troværdige. I hvert fald i en grad, så stakkels Ronald køber præmissen undervejs.
Samtidig er Jury Duty på sin egen facon noget af det mest originale tv, undertegnede har set i år. Desuden er den eksempel på en produktion, som en AI-baseret manuskriptforfatter ikke ville kunne opfinde på egen hånd, og det er jo i sig selv altid opmuntrende.
Men kast selv et blik på traileren her.
Titel: Jury Duty
Otte afsnit, Amazon Prime Video
