Meta klar med splinternyt AR-headset: Her er Meta Quest 3

Meta vil tage kampen op med Apple med totalt redesignet version af selskabets Quest-headset, der på alle niveauer spiller med musklerne.

Artikel top billede

(Foto: Meta)

Facebook- og Instagram-ejer Meta er efter lang tids forberedelse klar med nyeste version af selskabets AR-headset, som er tredje skud på stammen.

Meta løftede sløret for den kommende AR-brille Meta Quest 3 i sommer, men dengang var der ikke rigtigt noget at vise frem.

Det er der nu, hvor topchef Mark Zuckerberg onsdag aften præsenterede den nye brille på Metas virtuelle Meta Connect-event.

Meta har prissat Meta Quest 3 i billigste udgave til 500 dollar - 3.600 kroner.

For de penge får man stærkt forbedret performance, bedre skærmopløsning, nye mixed reality-features og en slankere, lettere og - ifølge Meta - mere komfortabel udformning af headsettet.

Desuden - og det er måske den vigtigste nye feature - åbner Meta for første gang med såkaldt ‘see through’-teknologi i det nye headset.

Dens forgænger, Meta Quest 2, var alene beregnet til virtual reality.

Men med Quest 3 bliver det muligt at se gennem brillen, så man kan forene de virtuelle billeder med de fysiske omgivelser via Meta-universet Meta Reality.

Dermed kan man eksempelvis spille virtuelt klaver på sit fysiske skrivebord gennem brillen eller kaste en virtuel bold mod en fysisk væg.

‘See through’-teknologien kommer dog til at koste kassen. Skal du have en Quest 3-brille med denne teknologi, skal du lægge 1.000 dollar på bordet, lyder det fra Meta.

Meta Reality indeholder en række scenarier, som er tilgængelige for Quest 3.

Til december bliver XBox’ cloud-scenarier koblet på, hvilket vil gøre det muligt at spille eksempelvis Halo og Minecraft ‘inde i brillen.’

Det er tre år siden, at Meta lancerede Quest 2 og et års tid siden, at Quest Pro så dagens lys. Og måske vigtigere for Meta er det fire måneder siden, at Apple lancerede konkurrenten Apple Vision Pro, som er markant dyrere end Quest 3.

Mark Zuckerberg kalder Quest 3 for det ‘første mainstream mixed reality headset’ på markedet.

Mark Zuckerberg arbejder efter en langsigtet plan om at udvikle det, som han har kaldt for næste generation internet, som han forestiller sig bliver et virtuelt 3D-rum.

Indtil videre har Meta dog haft svært ved at tiltrække brugere til første forsøg, Metas Horizon World, som angiveligt for tiden kun har et par hundrede tusinder aktive brugere.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S