Før jul blev EU-landene enig om et forslag til en ny omfattende regulering af kunstig intelligens.
Formålet med den nye lovpakke, AI Act, er at sætte grænser for anvendelsen af kunstig intelligens.
Forhandlingerne foregik dog ikke uden sværdslag, hvor Frankrig, Tyskland og Italien ønskede en mindre restriktiv regulering.
Efterfølgende er lovpakken også blevet mødt af kritik fra den franske præsident Emmanuel Macron, der advarer om, at det kan skade innovationen i EU-landene.
Men i et interview med Financial Times forsvarer EU’s danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager nu lovpakken.
Ifølge hende vil det tværtimod være en fordel for europæiske it-virksomheder, der eksempelvis udvikler grundmodeller i stil med OpenAIs sprogmodel GPT-4.
Denne type virksomheder vil have nogle faste lovrammer at rette sig efter, lyder det.
“Lovpakken skaber forudsigelighed og juridisk sikkerhed i det marked, hvor løsningerne bliver taget i brug,” siger Margrethe Vestager i et interviewet med avisen, hvor hun uddyber:
“Hvis du udvikler grundmodeller, eller hvis du ønsker at udrulle grundmodeller, så ved det du lige præcis, hvad du skal være opmærksom på, når de skal tages brug. Det er vigtigt at man undgår situationer, hvor man overskrider reguleringen.”
Frygter for hård regulering
Den branche brancheorganisation Dansk Erhverv advarede dog for nylig om konsekvenserne af at regulere for hårdt.
”Det er et vanskeligt sweet-spot at ramme, men vi synes ikke, man rammer skiven helt. Det tegner til at blive en tand for byrdefuldt for europæiske virksomheder,” lød det om den nye lovgivning fra Dansk Erhvervs branchedirektør Nikolaj Wædegaard i en pressemeddelelse.
Samme bekymringer har den franske præsident Emmanuel Macron. Han frygter at europæiske AI-selskaber risikerer at blive udkonkurreret af deres kinesiske og amerikanske konkurrenter.
“Vi kan vælge at regulere hurtigere og stærkere end vores store konkurrenter, men vi vil i så fald regulere ting, som vi ikke længere selv producere eller opfinde. Det er aldrig en god ide,” lød det fra den franske præsident.
Frankrig huser eksempelvis en af Europas med lovende AI-selskaber, Mistral. Selskabet der blev stiftet for blot otte måneder siden, blev i forbindelse med stor kapitalrunde før jul værdisat til svimlende 15 milliarder kroner.
Maner til forsigtighed
Margrethe Vestager maner dog også til forsigtighed, når det gælder anvendelsen af den nye lovpakke, og hun anerkender i den forbindelse også over Financial Times, at de europæiske AI-selskaber er udfordret ved ikke at have adgang til den samme mængde venturekapital, som deres amerikanske konkurrenter.
“Regulering er ikke den eneste løsning,” siger hun og tilføjer:
“Det skaber tillid i markedet, men det er også vigtigt med investeringer og selvfølgelig er du også afhængighed, at folk tager teknologien i brug. For det først der, at du for alvor begynder at kunne forme den.”
Selvom EU-landene er nået til enighed om den nye lovpakke, mangler den dog stadigvæk at blive ratificeret af de enkelte medlemsland. Her er ifølge Financial Times stadigvæk debat om, hvorvidt Frankrig, Tyskland og Italien vil ratificere lovpakken i sin nuværende form.
