Den europæiske menneskerettighedsdomstol slår i en nu afgørelse fast, at svækkelse af end-to-end-kryptering på uproportional vis riskerer at underminere menneskerettighederne.
Det skriver it-mediet Ars Technica.
Ifølge mediet kommer afgørelsen efter, at Ruslands efterretningstjeneste FSB siden 2017 har stillet krav om, at besked-appen Telegram skal dekryptere brugernes beskeder.
I et konkret tilfælde har de russiske myndigheder bedt om, at Telegram skulle dekryptere beskeder fra seks konkrete brugere, der ifølge den russiske stat er mistænkt for terrorisme.
Kan gå udover alle brugere
En ordre som Telegram ikke har fulgt, fordi det ifølge appen ikke har været teknisk muligt uden at kompromittere sikkerheden for alle appens brugere.
En påstand der i retssagen blev bakket op af flere eksperter. I retssagen påpegede eksperter også, at selv hvis muligheden for at omgå krypteringen ikke bliver brugt, så vil alene truslen om det kunne medvirke til selvcensur blandt brugerne.
Telegram er blevet ramt af bøder fra de russiske myndigheder, fordi appen ikke har fulgt kravet, og en enkelt russiske domstol har ifølge Ars Technica desuden krævet, at appen skulle blokeres.
Som reaktion på de russiske krav valgte flere brugere af appen at indbringe sagen for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Kan få konsekvenser for EU-forslag
Selvom dommen tager udgangspunkt i en russisk sag, så kan afgørelsen også få indflydelse på EU's såkaldte chatkontrol-forslag, der vil pålægger besked-tjenester om at indbygge bagdøre i deres produkter, som gør det muligt for myndighederne at bryde end-to-end-kryptering.
Formålet med EU-forslaget er blandt andet at forhindre spredning af materiale med seksuelle overgreb på børn.
