EU-lande vil bruge milliarder af kroner på at beskytte internet-søkabler

Landene i EU skal hæve deres sikkerhed omkring søkabler, da disse er i farezonen for sabotage. Sådan lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen.

Artikel top billede

(Foto: (c)2022 vk@studiobornholm.dk)

Danmarks er som Skandinaviens største internethub meget sårbar overfor sabotage.

Det skyldes ikke mindst, at beliggenheden af de store søkabler er offentligt kendt - og at den danske infrastruktur er dårligt beskyttet.

Det er dog ikke kun den danske infrastruktur, der er i farezonen, hvad søkabler angår.

I de forgangne år har man set både gasledninger og søkabler til telefon og internet blive ramt af bevidst eller ubevidst sabotage. Det er sket i farvande tæt på Danmark - og senest i Baltikum, hvor den hovedmistænkte er et kinesisk containerskib.

Samtidig får øget russisk søaktivitet ud for den irske kyst alarmklokkerne til at bimle og bamle angående sikkerheden omkring de transatlantiske søkabler, der sender datatrafik mellem USA og Irland, som er et vigtigt tech-knudepunkt i Europa, og hvor mange internationale it- og tech-virksomheder har hovedsæde.

Denne bekymring får nu EU-Kommissionen til at fremlægge et forslag, der skal være med til at sikre og beskytte denne kritiske infrastruktur.

Det skriver Politico.

Sikkerheden skal hæves til 'militært niveau'

Ifølge forslaget, som mediet har set og som ventes præsenteret onsdag, bør EU betydeligt opgradere infrastrukturen af de omtalte søkabler, der anses som værende strategisk vigtige infrastruktur, og hvis sikkerhed anses for at være forringet betydeligt i den seneste tid og derfor er i farezonen for sabotage.

Der lægges blandt andet op til, at landene i EU skal finansiere en regulær flåde, der skal kunne reparere disse kabler. I forslaget tilskyndes medlemsstaterne også til at opgradere sikkerhedsforanstaltningerne omkring søkablerne, så de reguleres på et "militært niveau," lyder det.

Der lægges samtidig op til, at landene skal udføre regelmæssige stress tests af kablerne og beredskabet omkring dem.

En arbejdsgruppe af eksperter skal ifølge forslaget kontrollere, hvordan infrastruktur måske er afhængig af leverandører, der er forbundet med høj risiko - såsom Kina.

Gruppen vil også skulle udarbejde en liste over nye kabelprojekter, som EU har behov for, for at udfylde strategiske huller.

Der skal dog afsættes flere milliarder til projektet, da de knap to milliarder i Connecting Europe Facility Digital mellem 2021-2027 ikke er nok, lyder det i forslaget.

Offentlig kendt, hvor kablerne ligger

Det er offentligt kendt, hvor søkablerne ligger.

Det kan du se ret nøjagtigt på dette link.

Og det er med til at forringe sikkerheden omkring både søkabler, fiberkabler og andre undersøiske kabler og gør dem sårbare over for sabotage.

"Danmark er et attraktivt mål, fordi vi er en hub for mange services og samtidig er meget tilgængeligt. Det er nemt at komme ind og ud af Danmark. Det samme gælder nogle af lokationerne, hvor fiberkablerne kommer ind fra havet og ud i landet. Man kan køre helt op til dem. Derfra er det bare at køre en bil ind i udstyret, og så er der alvorlige problemer," lød det fra telekonsulent i Robincon, Jan Stemno til Finans i oktober 2023.

Ifølge ham skal man ramme blot 20 punkter, hvis man vil have størstedelen af det danske internet til at gå ned.

Få uger tidligere var to fiberkabler blevet saboteret - og de kan tage lang tid at reparere, da der findes få af de såkaldte kabelskibe, som sejler med udstyr og lignende, som gør dem i stand til at reparere kablerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec