Jernstøberiet Birn i Holstebro bruger voldsomt meget strøm til sine støbeovne.
Nu skal tre af selskabets store ovne kobles til software fra IBM for at teste, om det kan lade sig gøre at skrue ned for elforbruget, uden at det går ud over produktionen.
IBM-softwaren indgår i den såkaldte Flex Platform.
Der er tale om en grøn, dansk, teknologisk løsning skabt i partnerskab mellem Andel Energi og IBM Danmark. Løsningen baserer sig på kunstig intelligens (AI) og Internet of Things (IoT).
Projektet hos Birns er et pilotprojekt, som sigter efter at finde løsninger til at aflaste elnettet og skabe en bedre balance i elforbruget.
Balance i elnettet bliver en vigtig faktor i overgangen til vedvarende energi, og her kan nogle af Vestjyllands mest energitunge virksomheder komme til at spille en vigtig rolle.
Kan ovnenes elforbrug forudsiges?
Hos Birns skal det helt konkret testes, om parterne via kunstig intelligens præcist kan forudsige ovnenes el-forbrug.
El-markedet har nemlig brug for eksakt forudsigelighed for at kunne sikre balance i nettet.
Men det er ikke en hel simpel øvelse. For el-forbruget i Birns ovne varierer afhængig af de materialer, der skal smeltes såsom skrot, støbejernspåner, kulstof- og jernstøv.
“El-forbruget skal kunne forudsiges 48 timer frem – time for time. Det kræver forudsigelighed, og det betyder helt konkret, at vi skal foretage en nøjagtig fremskrivning af vores ordrebøger, produktionsplaner, materialesammensætning og meget mere”, lyder det fra Emil Brodersen, energiansvarlig hos Birn.
Endelig forestår en mere teknisk test af samspillet mellem den hardwarekomponent, der styrer temperaturen i ovnene, og Flex Platformens software.
Håbet er, at Birn bliver i stand til at skrue ned for sit energiforbrug i perioder, hvor elnettet er presset.
Jernstøberiet kan på den måde være med til at øge el-forsyningssikkerheden for naboer og andre virksomheder på Holstebro-egnen ved at udligne noget af den mangel på vedvarende energi i elnettet, som Danmarks satsning på grøn strøm kan medføre.
Det vil desuden aflaste de kul- og gasfyrede reservekraftværker, der i dag leverer strøm i kritiske situationer, og dermed reducere CO2-udslippet fra de forurenende reservekraftværker, som politikerne har besluttet at udfase.
