Morgen-briefing: Steve Jobs gamle visitkort solgt for millionbeløb / Tech-organisation raser mod EU-undersøgelser / TCS indgår syv-årig it-infrastrukturaftale med Rambøll / Mediekoncern og handelsside får afvist appel i Datatilsynet

Morgen-briefing: Steve Jobs gamle visitkort solgt for millionbeløb / Tech-organisation raser mod EU-undersøgelser / TCS indgår syv-årig it-infrastrukturaftale med Rambøll / Mediekoncern og handelsside får afvist appel i Datatilsynet

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til påskens anden morgenbriefing.

Nyhederne er i dag bragt af Kristoffer Ingemand.

God læselyst.

Tech-organisation raser mod EU-undersøgelser

EU-Kommissionen har igangsat en undersøgelse af en række techgiganter vedrørende overholdelse af Digital Markets Act kort efter loven er trådt i kraft.

Undersøgelsen rammer Apple, Google og Meta.

Det vækker utilfredshed hos Computer & Communications Industry Association (CCIA), som mener, at det er useriøst, hvis EU reelt ønsker en vellykket implementering af loven.

"Lancering af de første foreløbige undersøgelser i henhold til Digital Markets Act (DMA) få dage efter overholdelsesfristen kaster en skruenøgle ind i ideen om, at virksomheder og Europa-Kommissionen arbejder sammen om at implementere DMA med succes," udtaler chef for CCIA Europe, Daniel Friedlaender i en meddelelse og fortsætter:

”Timingen af disse meddelelser, mens DMA-compliance-workshoppene stadig er i gang, får det til at se ud som om, at Kommissionen kan springe over. Bortset fra mulige resultater risikerer dette skridt at bekræfte industriens frygt for, at DMA-overholdelsesprocessen kan ende med at blive politiseret."

TCS indgår syv-årig it-infrastrukturaftale med Rambøll

Tata Consulting Services (TCS) indgår millionkontrakt om et strategisk samarbejde vedrørende end-to-end it-transformation af Rambøll.

Det skriver TCS i en pressemeddelelse.

TCS vil samtidig levere en række services til driften af Rambølls cloud og datacentre, applikationsudvikling og -vedligehold, it-sikkerhed samt digital arbejdsplads.

”Vores virksomhed har gennemgået en stærk vækst, og vi er fast besluttede på at fortsætte den vækstrejse som en del af Rambølls strategi. Vi har ledt efter en kompetent og pålidelig partner, som kan hjælpe os med at overtage vores eksisterende platforme og videreudvikle dem til en standardiseret, skalerbar it-platform, som giver plads til digital innovation og som kan understøtte vores medarbejderes kreativitet. Vi er meget tilfredse med at have valgt TCS til at være vores globale partner,” udtaler Thomas Angelius, CIO for Rambøll.

Steve Jobs gamle visitkort solgt for millionbeløb

Apple-stifter Steve Jobs gamle visitkort fra 1983 blev torsdag i sidste uge solgt på auktion til 1,2 millioner kroner.

Det skriver Finans.

Kortet var underskrevet af Apple-stifteren med sort pen.

I 2021 blev et brev, skrevet på maskine og underskrevet af Steve Jobs solgt for over tre millioner kroner, skriver mediet.

Mediekoncern og handelsside får afvist ønske fra Datatilsynet

Tilbage i februar 2023 fik Jysk Fynske Medier (JFM) og handelssiden GulogGratis et påbud om at kunne påvise, at behandling af personoplysninger til statistiske formål også var en nødvendig del af alternativet til betaling.

Efterfølgende fandt Datatilsynet, at JFM og GulogGratis ikke havde påvist det tilstrækkeligt.

Herefter anmodede de to parter Datatilsynet om at genoptage sagerne.

Det har Datatilsynet nu besluttet ikke at gøre.

”Datatilsynet konkluderede, at hverken JFM eller GulogGratis havde fremlagt nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der var grundlag for at genoptage sagerne,” skriver myndigheden i en meddelelse.

Image-undersøgelse

Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt godt?

Det har Computerworld brug for din viden om til vores årlige Image-undersøgelse.

Resultaterne deler vi til gengæld med læserne når vi i maj sammen med analyseinstittuttet IFO offentliggør vinderne, taberne, tendenserne og forklaringerne bag.

Gennem samarbejdet med IFO sikrer vi, at dine svar forbliver helt anonyme, så alt, du skal gøre, er at følge linket og dele din viden om it-branchen.

Du deltager ved at følge dette link

Blandt deltagerne i undersøgelsen trækker IFO lod om tre styk Bang & Olufsen Beoplay Portal hovedtelefoner til en værdi af 1.599 kroner per styk. Vinderne får direkte besked.

Som deltager tilbydes du ydermere at få tilsendt et personligt link til en elektronisk udgivelse af imagemagasinet med analyser, interviews og hovedresultater, når det udkommer.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

    Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

    Digital transformation | København

    Computerworld Summit 2026 - København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job