Mandagens aviser om it

Riskær stævner sælgere af Cybercity. EU-regler giver dyrere it-affald. Sony har sovet i timen. Minister kan ikke holde deadline. Minister kan ikke holde deadline. SAP vil have fat i de små virksomheder. Slagsmål om danske IP-kunder. Retssager kan koste TDC milliardbeløb. TDC skifter salgskurs. Telestyrelsen klar til ansigtsløftning. Fremgang for netværksproducent. Tasken oplader mobilen.

Riskær stævner sælgere af Cybercity

Finansmanden Klaus Riskær Pedersen føler sig snydt for en milliongevinst i forbindelse med salget af Cybercity til norske Telenor for 1,4 milliarder kroner i sidste måned og trækker nu sælgerne i retten med krav om erstatning. Riskær og de tidligere medarbejdere kræver mere end 20 millioner kroner i erstatning og derudover kræver Riskær cirka 2,5 millioner kroner for påførelse af tab. (Berlingske Tidende)

EU-regler giver dyrere it-affald

Elektronikproducenter og importører skal betale 175 millioner kroner om året, og forbrugerne omkring 20 kroner per dansker for en ny EU-affaldslov, der træder i kraft næste år i Danmark. Loven lægger ansvaret for at skille sig af med gamle computere, fjernsyn og radioer på en miljørigtig måde over på producenter og importører ud fra devisen - forureneren betaler. Et ansvar, der tidligere lå hos kommunen. (Berlingske Tidende)

Sony har sovet i timen

Det blev en lille batteridrevet musikafspiller, der fik 160.000 mand store Sony til at erkende, at de var galt på den. Apples Ipod har udstillet Sonys svagheder, og nu skal selskabet turde tage chancer igen, siger den danske Sony-chef Jarl Øverby. "Vi skal blive bedre til at tage chancer i fremtiden," siger han. Det var Sony, der opfandt den verdenskendte Walkman, som kom på markedet i 1979. (Berlingske Tidende)

Minister kan ikke holde deadline

En lovet afdækning af, hvad det vil koste at indføre krav om åbne standarder i det offentlige, bliver ikke som lovet af videnskabsminister Helge Sander færdig inden sommerferien. "Det er meget vanskeligt at beskrive på en fornuftig måde. Derfor kommer vi ikke med en økonomisk færdig beregning, snarere en model til, hvordan man selv regner økonomien ud, så man kan vurdere om man vælger proprietær eller åben software," siger Lars Frelle-Petersen, kontorchef i Videnskabsministeriet. (Berlingske Tidende)

SAP vil have fat i de små virksomheder

Det store flertal af danske topvirksomheder bruger SAP's it-løsninger til at få skabe overblik. Derfor handler det for SAP om at vende næsen nedad og få bedre fat i de små og mellemstore virksomheder. "?hvis vi vil vokse, skal det være nedad," konstaterer Kenneth Mandrup, administrerende direktør, SAP Danmark. Det tolkes som en kamperklæring mod Microsofts økonomisystem Navision. (Berlingske Tidende)

Slagsmål om danske IP-kunder

Der er optakt til et godt gammeldags slagsmål om markedsandele mellem to amerikanske it-virksomheder på det danske marked for udstyr til IP-telefoni, når Avaya vil snuppe Ciscos kunder. Det kan give lavere priser. "Vi har været i denne branche i mere end 100 år, så vi repræsenterer tung kompetence på området," lyder det fra Karyn Mashima, international strategi- og teknologichef, Avaya. (Berlingske Tidende)

Retssager kan koste TDC milliardbeløb

TDC's ejere risikerer en lussing på op mod 1,6 milliarder kroner, hvis to sager i Højesteret går selskabet imod. Det er sager om tjenestemændene i TDC's pension, og Dansk Metal, der kører sagen på vegne af tjenestemændenes pensionskasser, vurderer, at sagen i kan føre til, at TDC skal efterbetale 1,1 milliard kroner til pensionskasserne. Den anden sag handler om, at Novo mener, at TDC har udskrevet for store telefonregninger. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC skifter salgskurs

Frygt for uro blandt koncernens knap 15.000 danske medarbejdere er efter alt at dømme den egentlige årsag til, at TDC i fredags valgte at gå offentligt ud med sine planer om at sælge datterselskabet TDC Forlag. Hidtil har TDC håndteret planer om virksomhedssalg på linie med statshemmeligheder. Udadtil har TDC begrundet den åbne stil med, at der i kapitalfondskredse netop nu synes at være en stor efterspørgsel efter investeringssmæssige lækkerbidskener som TDC Forlag. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Telestyrelsen klar til ansigtsløftning

Konkurrencen er stillestående, reguleringen uignnemskuelig og IT- og Telestyrelsen handlingskraft og lyst til at tackle presserende problemer minimal. Det er blot nogle af de skudsmål, der det seneste år er blevet rettet mod landets øverste telemyndighed. Styrelsens øverste chef Jørgen Abild Andersen er langt fra enig i alle anklagerne, men erkender, at kommunikationen med offentligheden og pressen kan blive bedre og lover bedring på det punkt. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Fremgang for netværksproducent

Netværksproducenten D-Link fortsætter med at vokse, og nu kaster virksomheden sig for alvor over de små og mellemstore virksomheder. "Da markedet gik ned, steg vi," siger Jesper Dauw, der er landechef for D-Link i Danmark. Netværksproducenten har oplevet en imponerede vækst i 2004, og en satsning på især de små og mellemstore virksomheder har båret frugt. Efter årtusindskiftet blev budgetterne hos de danske virksomheder skåret ind til benet, og det udviklede sig paradoksalt nok til en fordel for D-Link. Årsagen skal findes hos de mange virksomheder, der pludselig indså, at der ikke nødvendigvis skulle stå Cisco på hardwaren, men at det i virkeligheden var mere politisk korrekt at vælge en billigere løsning. (Erhvervsbladet)

Tasken oplader mobilen

Teknologisk Institut har udviklet en prototype på en solcelletaske, der kan oplade en mobiltelefon. Nu mangler der bare en producent. Alt for ofte løber mobile enheder tør for strøm på et kritisk tidspunkt, men nu er Teknologisk Institut klar med et bud på en løsning. Produktet hedder Solarbag, og er en taske med solceller på den ene side. I tasken sidder der et mobiltelefonstik, som i den nuværende udgave kan lades på mellem fire til otte timer, alt afhængig af om tasken er placeret optimalt i forhold til solens stråler. (Hvis solen altså skinner). Tasken er en prototype udviklet til Købehavns Miljøfestival, og nu leder Teknologisk Institut efter samarbejdspartnere, så tasken kan komme i produktion. (Erhvervsbladet)

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S