Skærme gør os distræte, deprimerede, fjerne og fremmede for hinanden. Sociale mediers algoritmer favoriserer negative historier, er vanedannende, fordummende og endda med til at rive demokrati og samfund i stykker.
Endelig er de konstante onlinemøder fysiske møder langt underlegne – og det gør intet godt for børn og unge, at vi har sparet lærebøgerne væk og stukket dem en iPad i stedet.
Det er blandt pointerne i den helt nye bog ”Kig op: Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage.”
Det er en bog, som på en række områder har fat i den lange ende. Forfatteren Jakob Sorgenfri Kjær er journalist ved Politiken, han har beskæftiget sig med stofområdet i årevis og har helt oplagt godt fat i litteratur og forskning indenfor feltet.
For eksempel rammer han plet i sine gengivelser af, hvordan vi hver eneste dag spilder timevis på mobiltelefonen. Undervejs mister vi ofte helt evnen til at koncentrere os om at læse bøger eller om at føre samtaler med vores venner uden at gribe telefonen undervejs.
Kjær forklarer også, hvordan gamification har inficeret selv datingmarkedet, så det næsten er mere lokkende at swipe videre end at date.
Ligeledes har han læst solidt op på interviews med nøglespillere i Silicon Valley, der gennem årene åbent har erkendt – og ofte offentligt fortrudt – hvordan de har været med til at gøre teknologi og services så fordømt vanedannende, at brugerne ikke magter at logge af. Selv om de ellers gerne vil.
Her er også et interessant indblik i, hvordan dagligdagen har ændret sig på de traditionelle medier. Selv på forfatterens hæderkronede arbejdsplads måler man helt ned på sekundet læsernes tidsforbrug og hylder journalister og rubriksnedkere, der får læserne til lige at blive lidt længere.
Bogen har således mange gode pointer og også langt flere end gengivet ovenfor.
At den alligevel undertiden kan være en kende anstrengende, skyldes at tone og indhold fra tid til anden kammer over og bliver – nåja – lidt for frelst, prædikende og ”Politikensk.”
Det kan således være svært at kæmpe sig gennem kapitler, hvor Kjær anskueliggør tidsspildet på digitale enheder med dybtsindig filosoferen over betragtninger fra sin utvivlsomt intelligente datter.
Eller når han over ganske mange sider dykker ned i egne Politiken-reportager om, hvordan digitale services hos for eksempel bank og kommune gør livet svært for mennesker, der ikke er så gode til alt det digitale.
For ja; det er helt sikkert ikke altid nemt. Men var de gamle dage så meget bedre? Altså dengang, hvor både bank og kommune stillede krav om konstant fysisk fremmøde (i god tid før klokken 16, hvis De vil være så venlig!).
Og hvor man havde værsgo’ at finde sig i organiseret tidsspilde i kø til skranke og kasse, mens der blev udfyldt blanketter eller talt mønter og sedler op længere fremme.
Tilsvarende sidder man undervejs med en fornemmelse af at have læst mange af pointerne om de skadelige konsekvenser ved overdrevent skærmbrug før. Det gør dem ikke irrelevante. Det er bare overvejende kendt stof, hvis man har fulgt en smule med i debatten.
Ligesom det undertiden virker som om, at forfatteren har et behov for at sparke åbne døre ind. For eksempel når han udpensler de negative konsekvenser ved konstant skærmbrug i klasselokalerne i en tid, hvor der netop virker til at være politisk konsensus på topniveau om at slå lidt bak på dén front.
Til sidst i bogen kommer Jakob Sorgenfri Kjær med en række anbefalinger til, hvordan vi bør skrue ned for skærmforbruget.
Som individer bør vi for eksempel være mere bevidste om vores forbrugsmønster og måske endda ligefrem holde digitale pauser. Og på samfundsniveau kan der være behov for kampagner og mere regulering, eventuelt i samspil med techindustrien.
Det kan det måske være noget om.
Men igen: Hvor realistisk er det at sætte bare nogenlunde troværdigt ind på samfundsniveau i en tid, hvor samtlige politikere – fra byrådskandidater i provinsen til statsministre og præsidenter – primært kommunikerer til offentligheden gennem forargede, indfølende, alvorstunge eller kvalmt hyggenyggede opslag på netop sociale medier?
Vel at mærke mens de traditionelle nyhedsmedier halser efter uden at ane, hvad de skal stille op.
Og samtidig med, at de øverste lag af Silicon Valleys adel har travlt med at bygge hektarstore luksusbunkerkomplekser i verdens fjerne afkroge for det tilfælde, at techjunkierne alligevel en dag skulle finde på at lægge telefonen væk og finder høtyve og fakler frem.
Titel: Kig op: Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage
Forfatter: Jakob Sorgenfri Kjær
