Streaming: Succesfuld spændingsbog bag ny sci-fi serie

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med i Dark Matter på Apple TV+, men bogforlægget er rigtig godt og Jennifer Connelly er også med.

Artikel top billede

Undertiden skal man overvinde sig selv for at komme i gang med en særligt træls arbejdsopgave, slå græsset, tage i fitness eller bare slæbe sig ud ad døren.

Den slags ville fysiklæreren Jason Dessen betragte som ren luksus.

I serien Dark Matter skal han nemlig helt bogstaveligt kæmpe mod sig selv for at få sit liv og sin familie igen eller blot for at overleve.

Dark Matter er baseret på bogen af samme navn, hvis forfatter Blake Crouch desuden er hovedmand bag tv-serien. I hovedrollen som Jason ses Joel Edgerton, hans kone Daniela spilles af altid fremragende Jennifer Connelly, og resten af rollelisten er også solidt besat.

I første afsnit bortføres Jason af en anden version af sig selv og vågner totalt desorienteret op i en alternativ virkelighed, hvor han er en velhavende, succesfuld fysiker og udviklingschef.

Det lyder alt sammen mægtig godt, men der er én lille hage: For imens overtager Jason 2 – eller hvad man nu skal kalde ham – hans liv, kone og barn i den virkelige virkelighed. Forvirret? Helt forståeligt. Det er Jason nemlig også.

Undertegnede læste bogen sidste år og var rigtig godt underholdt.

Den rummer dog samme grundlæggende udfordring som serien, der i skrivende stund er frigivet to afsnit af: Man skal holde tungen lige i munden, når der jongleres mellem flere – ja, nærmest uendeligt mange – Jason’er og virkeligheder.

Det er svært at forklare mere om seriens præmis uden at røbe for meget. Men er man til parallelle universer og sci-fi forvekslingsspænding på den store klinge, så er Dark Matter et solidt bud på underholdning i forsommeren.

Serien er i ni afsnit, der frigives ugentligt frem til den planlagte afslutning 26. juni.

Tag et kig på traileren her.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S