AMD ruller de store kanoner frem: Så vilde er de nye pc-chips

AMD er klar med et nyt kuld processorer til at styrke dagens stærkeste desktop-maskiner med Ryzen 9000 serien.

Artikel top billede

(Foto: PCWorld)

Mens Qualcomm og Nvidia gør ser særligt bemærkede i en tid, hvor infrastrukturen for kunstig intelligens udbygges hastigt, er den ene af de to historiske chip-tenorer, AMD og Intel, nu klar med en omfattende kollektion af desktop-chips.

Som en optakt til årets Computex-messe i Taiwan, løfter AMD’s administrerende direktør Lisa Su sløret for halvleder-nyt til skrivebords-computere.

Spritny arkitektur

AMD offentliggør en ny arkitektur kaldet ’Zen 5’, som afløser ’Zen 4’ arkitekturen der siden september 2022 har fundet vej til både Ryzen 7000 og Ryzen 8000 processorer fundet i både desktop- og laptop-enheder.

Her lover AMD at de nye processorer kan udføre 16 procent flere udregninger i snit ved en given frekvens i forhold til den forrige generation. Et markant løft i en tid hvor der oftest kun hentes en håndfuld procenter ved hver overhaling.

Den nye kollektion er printet med en ny ’4nm’-litografi, hvilket i denne ombæring ikke anvendes til at løfte de maksimale frekvenser.

I topmodellen Ryzen 9 9950X betyder det en maksimal frekvens på 5,7 GHz ligesom i Ryzen 9 7950X processoren fra 2022.

Den ny proces hjælper i stedet flere modeller såsom Ryzen 7 9700X og Ryzen 5 9600X i at levere en højere ydelse end deres respektive forgængere.

Her noteres sammenlignelige frekvenser, mens TDP-værdien, et mål for strømforbrug, sænkes med 30 til 40 procent.

Når det kommer til AI-opgaver samt AVX-512 kryptering lover AMD dobbelt op på ydelsen i forhold til forgængeren.

Alt efter model tilbydes mellem seks og 16 regnekerner, som hver især kan håndtere to regnetråde på en gang.

Topmodellen er ifølge AMD i stand til at give Intels hurtigste desktop-CPU Core i9-14900K baghjull. Her loves mellem syv og 56 procents forspring i produktive apps samt mellem fire og 23 procent fordel i udvalgte spil.

Disse understøtter DDR5 hukommelse med op til 5600 MHz, PCIe 5.0 tilbehør og benytter den eksisterende AM5-sokkel samt kommende nye X870/X870E chipset.

Priser og nærmere tilgængelighed oplyser AMD ikke noget om, ud over at den endelige lancering bliver en gang i juli 2024.

Nyt til ældre systemer

Sideløbende med lanceringen af den nye generation af processorer lancerer AMD to nye Ryzen 5000XT processorer til den aldrende AM4-sokkel.

Med disse genintroduceres Zen 3-arkitekturen i form af enten 16 kerner (Ryzen 9 5900XT) og otte kerner (Ryzen 7 5800 XT) der får lov til at snurre med op til 4,8 GHz.

Det giver nyt liv til platformen, som nu har snart otte år på bagen og får ligeledes debut en gang i juli.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S