Morgen-briefing: Tesla tilbagekalder tusindvis af Cybertrucks / Volkswagen tæt på at købe halvdelen af elbilsproducenten Rivian / Fremgang på det amerikanske PC-marked / Lenovo intensiverer kampen for AI

Tesla tilbagekalder tusindvis af Cybertrucks / Volkswagen tæt på at købe halvdelen af elbilsproducenten Rivian / Fremgang på det amerikanske PC-marked / Lenovo intensiverer kampen for AI

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Temperaturen er kvælende på hjemmekontoret, hvor jeg serverer de tidligste nyheder til Computerworlds læsere. Heldigvis fortsætter vejret, når jeg i næste uge tager hul på min sommerferie med en uge på Roskilde Festival.

Derfor er dette nyhedsbrev det andet sidste fra mig, Frederik Therkildsen. Faktisk er det også Computerworlds andensidste morgen-briefing, da også dette format går på sommerferie frem til den 5. august.

God læselyst!

Tesla tilbagekalder tusindvis af Cybertrucks

Tesla har opdaget problemer med bagagerummet og vinduesviskerne med selskabets nye store satsning cybertrucken. Derfor tilbagekalder selskabet 11.000 af bilerne, skriver Wall Street Journal.

I en rapport til den amerikanske trafikmyndighed National Highway Traffic Safety Administration har bilproducenten forklaret, at der en risiko for, at en del fastgjort til bagagerummet risikerer at falde af under kørsel.

Min kollega Niels de Boissezon var til den danske lancering af den enorme slagkrydser, som han kalder både fascinerende og dystopisk, det kan du læse mere om her.

[articlelink id="287510" layout="image" label="Læs også:" title=""]

Volkswagen tæt på at købe halvdelen af elbilsproducenten Rivian

Tesla sidder fortsat på tronen for elbiler. Men kinesiske producenter som BYD æder ind på markedsandelen konstant.

Den stærke globale konkurrence får nu tyske Volkswagen fremsætte et tilbud om at købe halvdelen af den amerikanske, elbilsproducent Rivian, skriver Børsen.

“Volkswagen har besluttet at investere indledningsvist 1 mia. dollar i Rivian Automotive og har til hensigt at etablere et joint venture med Rivian Automotive inden for E/E-arkitektur,” skriver selskabet.

“E/E-arkitektur” står for elektrisk/elektronisk-arkitektur, som er den software der ligger i bilen.

Volkswagen vil investere fem milliarder dollars (knap 34 milliarder kroner) frem til 2026 i selskabet.

Rivians aktiekurs stiger næsten 30 procent ovenpå meldingen, men selskabet er en af flere elbilsproducenter, som har lidt en hård skæbne på børsen. Selv med den seneste stigning er kursen faldet 85 procent siden børsnoteringen.

Fremgang på det amerikanske PC-marked

Salget af PC’er boomede under coronapandemien. Den fremgang gik kold efter genåbningen, og pc-producenter har haft svært ved at finde fremgang siden.

Men nu ser det ud til at blive lysere tider. PC-markedet står til at vokse med hele fem procent i 2024. Det er nu tredje kvartal med fremgang, og fremgangen forventes at være otte procent i 2025, skriver analysehuset Canalys.

“De makroøkonomiske forhold i USA har været stabile i flere måneder, hvilket giver mulighed for sundere privatforbrug og erhvervsinvesteringer i it," udtaler analytiker Greg Davis.

Han forventer også, at der kommer gang i salget af AI-computere, hvor det amerikanske marked kommer til at føre an.

Lenovo intensiverer kampen for AI

Kinesiske Lenovo er klar til at erobre markedsandele i det voksende marked for AI-computere.

Selskabet lancerer nu et samarbejde med chipgiganten Nivida om et“udvidet økosystem af hybride AI-løsninger,” fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

“At levere generativ AI til alle virksomheder kræver end-to-end-infrastruktur, der er specialbygget til at forenkle vejen til AI-innovation og muliggøre applikationer i den virkelige verden,“ udtaler Scott Tease, vice president og general manager for High-Performance Computing og AI hos Lenovo.

Kinesiske Lenovo satser i stigende grad satser på service- og softwareløsninger, men selskabet er fortsat verdens største producent af pc’er.

Læses lige nu

    Annonce

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Teamkoordinator søges til platformsteam hos Koncern It i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

    Region Sjælland

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,