Efter flere måneders tavshed: Erkender gigantisk datalæk af persondata

Rygter om det gigantiske datalæk har længe floreret på nettet, men det er først nu, at den ramte virksomhed erkender lækket.

Artikel top billede

(Foto: Markus Spiske)

Den amerikanske virksomhed National Public Data (NPD), der er specialiseret i at indsamle personoplysninger, som bliver solgt videre til baggrundstjek i USA, har nu bekræftet, at selskabet har været udsat for et massivt datalæk.

Lækket, som har cirkuleret på internetfora på det mørke internet i flere måneder, omfatter navne, personnumre, fysiske adresser og anden følsom information.

Hackerne bag lækket begyndte allerede tidligere på året at reklamere for de stjålne filer, men først nu har NPD altså offentligt erkendt hændelsen.

Det skriver The Verge.

Endnu uvist, hvor mange personer der er påvirket af læk

Ifølge en erklæring, der blev offentliggjort på NDP's hjemmeside under en sektion kaldet "Sikkerhedshændelse", blev de første forsøg på at tilgå dataene gjort i slutningen af december 2023.

Selve lækket menes at have fundet sted i april 2024 og muligvis igen hen over sommeren.

Det omfattende datalæk indeholder angiveligt hele 2,9 milliarder data-poster, men præcist hvor mange personer der er ramt, er stadig uklart.

På trods af omfanget af hændelsen har NPD ikke delt mange detaljer om, hvordan virksomheden vil håndtere situationen eller hjælpe de berørte amerikanere, hvis data er blevet lækket.

Denne tilgang til det store læk har betydet, at virksomheden har fået kritik for sin reaktion, der kaldes for utilstrækkelig, da den hverken giver svar på centrale spørgsmål eller adresserer de berørtes bekymringer.

Kan bruges til identitetstyveri og svindel

En analyse af de lækkede filer, der er blevet udført af Troy Hunt fra Have I Been Pwned, viser, at en række af de lækkede data er inkonsistente og i flere tilfælde ikke klart kan kobles til specifikke individer.

Alligevel er det tydeligt, at data som navne, e-mails, telefonnumre og personnumre er blandt de kompromitterede oplysninger.

Det er med til at skabe bekymring for potentielt identitetstyveri og økonomisk svindel.

NDP har oplyst, at virksomheden samarbejder med politimyndigheder og offentlige efterforskere i forbindelse med lækket, mens man også er kommet med en generel opfordring til at holde øje med kreditrapporter for usædvanlige aktiviteter.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory