Hjerneforsker Kjeld Fredens mener, at børn bliver dummere end nødvendigt, hvis computerspil er den eneste type spil, som de spiller.
Ifølge Kjeld Fredens lærer børn ikke at tænke strategisk og langsigtet gennem computerspil.
Kjeld Fredens opfordrer derfor forældre, skoler og fritidshjem til at slukke for computeren og tage brætspil som ludo og skak frem.
Udmeldingen er blevet bragt uimodsagt i medierne vidt og bredt i løbet af den seneste uge.
Det får nu to danske spilforskere til at tage bladet fra munden.
- Man kan ikke sammenligne 'Counterstrike' og skak. Men der er masser af spil, der stimulerer de samme ting som skak, især i strategispil hvor du ikke kan vinde, hvis du ikke tænker langsigtet, siger Lars Konzack.
Han er adjunkt i digitale medier, spilforsker ved Aalborg Universitet og formand for netværket Spilforskning.dk.
- I princippet er påstanden ikke urealistisk, men jeg synes, den mangler dokumentation, som de fleste andre påstande om computerspil. Det er svært at påvise sammenhænge, siger Jonas Heide Smith, spilforsker ved IT-Universitetet i København, og næstformand i netværket.
Børn vokser med spil
Spilkritik rummer som regel også en frygt for at computerspil skaber vilde, asociale børn, der vil blive tabere som voksne.
- Computerspil adskiller sig fra brætspil ved at du kan spille alene. Men når børn bliver større, er det sjovere at spille sammen med andre, fordi det er mere udfordrende. Online-rollespil kræver meget mere social adfærd end for eksempel at læse en bog, der er en meget asocial aktivitet, siger Jonas Heide Smith.
Som han ser det, så er der en meget naturlig udvikling i børns spillestil. De hjælpes først, spiller så alene og indgår senere i online-fællesskaber, hvor kammeraterne ofte følger med ind i spillet.
Børnene lærer at håndtere mange forskellige typer spil og måder at agere på i forhold til det enkelte spils regler.
- Et kompliceret spil som 'World of Warcraft' kræver at man indgår i et team. Dem, der spiller skydespil for sig selv, får en umiddelbar tilfredsstillelse, men forstår ikke alle de referencer, der ligger i spillet. Det er en bestemt type, der bliver tiltrukket af de afstumpede spil, forklarer Lars Konzack.
Kjeld Fredens er ikke en hr. hvem-som-helst. Han er udviklingschef ved Vejlefjord Center for udvikling og genoptræning, har været læge og hjerneforsker ved Århus Universitet, er medlem af Undervisningsministeriets Kompetenceråd, forfatter og en flittig foredragsholder.
De to forskere peger hver især på forskellige punkter, hvor de mener at Kjeld Fredens er gået galt i byen.
- På mig virker han meget gammeldags. Han tager fejl, fordi han ikke forstår nørdkulturen, at spil har forandret sig, og så det at forholde sig til flere forskellige verdener på en gang, siger Lars Konzack.
Nørdernes hævn
- Jeg bliver lidt irriteret over, at han ikke har det sociale og kulturelle med, som er i nørde/spillekulturen. Spil er en del af den kulturelle referenceramme. Dem, der kun spiller skak, falder bag af dansen, mener Lars Konzack.
Han mener, at nørdkulturen er slået igennem. Det er ikke bare i spil, men også i tegneserier og film, hvor blandt andet nørdklassikere som 'Ringenes Herre' er kommet ud til den brede masse. Lars Konzack ser det som en provokation mod det etablerede, det finkulturelle, den politiske kultur og resterne af 68'ernes kultur.
Alle de virkeligheder, som bliver præsenteret i spil og tegneserier hjælper børn til at håndtere den pluralistiske, post-industrielle verden, der ikke har en 'en virkelighed for alle', men hvor man kan navigere mellem fantasi og virkelighed.
- Nørderne er den kreative klasse og de bruger medierne til det yderste. Det er den stærke, intellektuelle del af befolkningen, der spiller. Det er de moderne og stræbsomme unge, understreger han.
