Frygt for børns pc-spil rammer ved siden af

Dansk hjerneforsker mener at børn bliver underudviklede, hvis de ikke supplerer computerspil med skak og andre gammelkendte brætspil. Spilforskere undrer sig såre over kritikken og over, at alle spil skæres over samme kam.

Hjerneforsker Kjeld Fredens mener, at børn bliver dummere end nødvendigt, hvis computerspil er den eneste type spil, som de spiller.

Ifølge Kjeld Fredens lærer børn ikke at tænke strategisk og langsigtet gennem computerspil.

Kjeld Fredens opfordrer derfor forældre, skoler og fritidshjem til at slukke for computeren og tage brætspil som ludo og skak frem.

Udmeldingen er blevet bragt uimodsagt i medierne vidt og bredt i løbet af den seneste uge.

Det får nu to danske spilforskere til at tage bladet fra munden.

- Man kan ikke sammenligne 'Counterstrike' og skak. Men der er masser af spil, der stimulerer de samme ting som skak, især i strategispil hvor du ikke kan vinde, hvis du ikke tænker langsigtet, siger Lars Konzack.

Han er adjunkt i digitale medier, spilforsker ved Aalborg Universitet og formand for netværket Spilforskning.dk.

- I princippet er påstanden ikke urealistisk, men jeg synes, den mangler dokumentation, som de fleste andre påstande om computerspil. Det er svært at påvise sammenhænge, siger Jonas Heide Smith, spilforsker ved IT-Universitetet i København, og næstformand i netværket.

Børn vokser med spil
Spilkritik rummer som regel også en frygt for at computerspil skaber vilde, asociale børn, der vil blive tabere som voksne.

- Computerspil adskiller sig fra brætspil ved at du kan spille alene. Men når børn bliver større, er det sjovere at spille sammen med andre, fordi det er mere udfordrende. Online-rollespil kræver meget mere social adfærd end for eksempel at læse en bog, der er en meget asocial aktivitet, siger Jonas Heide Smith.

Som han ser det, så er der en meget naturlig udvikling i børns spillestil. De hjælpes først, spiller så alene og indgår senere i online-fællesskaber, hvor kammeraterne ofte følger med ind i spillet.

Børnene lærer at håndtere mange forskellige typer spil og måder at agere på i forhold til det enkelte spils regler.

- Et kompliceret spil som 'World of Warcraft' kræver at man indgår i et team. Dem, der spiller skydespil for sig selv, får en umiddelbar tilfredsstillelse, men forstår ikke alle de referencer, der ligger i spillet. Det er en bestemt type, der bliver tiltrukket af de afstumpede spil, forklarer Lars Konzack.

Kjeld Fredens er ikke en hr. hvem-som-helst. Han er udviklingschef ved Vejlefjord Center for udvikling og genoptræning, har været læge og hjerneforsker ved Århus Universitet, er medlem af Undervisningsministeriets Kompetenceråd, forfatter og en flittig foredragsholder.

De to forskere peger hver især på forskellige punkter, hvor de mener at Kjeld Fredens er gået galt i byen.

- På mig virker han meget gammeldags. Han tager fejl, fordi han ikke forstår nørdkulturen, at spil har forandret sig, og så det at forholde sig til flere forskellige verdener på en gang, siger Lars Konzack.

Nørdernes hævn
- Jeg bliver lidt irriteret over, at han ikke har det sociale og kulturelle med, som er i nørde/spillekulturen. Spil er en del af den kulturelle referenceramme. Dem, der kun spiller skak, falder bag af dansen, mener Lars Konzack.

Han mener, at nørdkulturen er slået igennem. Det er ikke bare i spil, men også i tegneserier og film, hvor blandt andet nørdklassikere som 'Ringenes Herre' er kommet ud til den brede masse. Lars Konzack ser det som en provokation mod det etablerede, det finkulturelle, den politiske kultur og resterne af 68'ernes kultur.

Alle de virkeligheder, som bliver præsenteret i spil og tegneserier hjælper børn til at håndtere den pluralistiske, post-industrielle verden, der ikke har en 'en virkelighed for alle', men hvor man kan navigere mellem fantasi og virkelighed.

- Nørderne er den kreative klasse og de bruger medierne til det yderste. Det er den stærke, intellektuelle del af befolkningen, der spiller. Det er de moderne og stræbsomme unge, understreger han.

Annonce

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,