Morgen-briefing: Skandinaviens største it-festival flytter / Mindre pharma-virksomheder får SAP-alternativ / Tyve stjal Bitcon for 1,5 milliarder kroner / Forsikrings-kæmpe udvider brug af AI

Skandinaviens største it-festival flytter. Mindre pharma-virksomheder får SAP-alternativ. Tyve stjal Bitcon for 1,5 milliarder kroner. Forsikrings-kæmpe udvider brug af AI.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til fredagens morgen-briefing fra Computerworld. Det er ugens sidste morgen-briefing fra os, og den er i dag sammensat af Anders Bruun.

Skandinaviens største it-festival flytter

Skandinaviens største tech-festival rykker til Bella Center på Amager.

Ifølge organisationen bag TechBBQ bliver dens arrangementet i 2025 det største indenfor tech-branchen nogensinde på dansk jord med 10.000 deltagere.

Man forventer endnu flere deltagere i de efterfølgende år.

I år blev arrangementet holdt i Lokomotivværkstedet mellem Vesterbro og Enghave Brygge i København.

Organisationen begrunder arrangementets udbygning med, at Danmark rider på en bølge af innovation og startup-vækst.

"I 2023 tiltrak hovedstaden et rekordstort antal internationale virksomheder. Derudover er Danmark netop blevet kåret som det mest innovative land i EU for 2024," står der i meddelelsen fra TechBBQ.

"Jeg er utrolig stolt over at kunne offentliggøre vores aftale med Bella Center Copenhagen. Det er mere end en milepæl for TechBBQ. Det er udgangspunktet for at gøre København og Danmark til et slagkraftigt iværksættercentrum i Europa," siger Avnit Singh, CEO for TechBBQ, som har samlet it-professionelle og iværksættere siden 2013.

Mindre pharma-virksomheder får alternativ til SAP

Norriq har indgået et samarbejde med den tyske it-specialist Yaveon for at tilbyde et nyt alternativ til de SAP-systemer, som dominerer pharma- og medicoindustrien.

Sammen har Norriq og Yaveon udviklet en fuldt valideret, cloudbaseret Microsoft-løsning, som er specielt designet til at imødekomme behovene hos små og mellemstore virksomheder i branchen.

Løsningen opfylder alle nødvendige myndighedskrav såsom GAMP5, GMP og 21 CFR part 11.

Den er baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central.

"Hidtil har de (mindre virksomheder, red.) ikke haft nogen sikre, validerede alternativer til de store, etablerede løsninger, men det er det, vi kommer med nu," siger Bo Martinsen, som er administrerende direktør i Norriq, i en pressemeddelelse.

Tyve stjal Bitcon for 1,5 milliarder kroner

To personer er blevet anholdt i Miami i denne uge og sigtet for sammensværgelse til at stjæle og hvidvaske over 230 millioner dollars i kryptovaluta ved hjælp af kryptobørser og blandingstjenester.

De to tiltalte, 20-årige Malone Lam (alias "Greavys", "Anne Hathaway" og "$$$") og 21-årige Jeandiel Serrano (alias "Box", "VersaceGod" og "@ SkidStar") blev anholdt onsdag aften af ​​FBI-agenter og mødte op i retten torsdag. Det skriver Bleepingcomputer.com.

Under et vellykket angreb den 18. august stjal de mere end 4.100 Bitcoin fra et offer i Washington, D.C.. På det tidspunkt var de 4.100 Bitcoin mere end 230 millioner dollars værd.

Det svarer til over 1,5 milliarder kroner.

Forsikrings-kæmpe udvider brug af AI

Forsikringsselskabet Tryg ruller nu for alvor kunstig intelligens ind i den direkte kontakt med selskabets kunder.

Hvis man som kunde taler i telefon med en rådgiver fra Tryg, kan man fremover forvente, at "Felix" lytter med i baggrunden.

Det fortæller Mikkel Zimakoff, der er kommerciel direktør i forsikringsvirksomheden, til Berlingske Business.

"Felix" er en AI-assistent. Den kommer med forslag til Trygs kunderådgivere om, hvad de kan spørge kunden om i en samtale.

AI-assistenten analyserer samtalen, mens den foregår, og sender beskeder til rådgiveren baseret på nøgleord fra Trygs videnskatalog.

"Hvis kunden nævner, at de skal købe elbil, kan Felix på et splitsekund minde rådgiveren om, at Trygs elbilforsikring også dækker for eksempel ladestander", siger Mikkel Zimakoff til Berlingske Business.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

KMD A/S

Lead Business Consultant

Københavnsområdet

Region Midtjylland

It-supporter til Regionshospitalet Viborg

Midtjylland

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S