Tech Data-fremgang skyldes mindre firmaer

It-distributøren Tech Data er gået en anelse tilbage i omsætning, men har til gengæld forvandlet sidste års resultat før skat på minus fem millioner kroner til et overskud på to millioner kroner før skat. Recepten har været salg til små og mellemstore danske virksomheder.

It-distributøren Tech Data har kastet sin kærlighed på Danmarks små og mellemstore virksomheder, og det viser sig at være en rigtig god idé. Omsætningen er gået en smule tilbage, mens indtjeningen er gået markant frem.

? Vi gik ud af retailmarkedet sidste år. Droppede at sælge pc'er til retail, hvilket gav en stor nedgang i omsætningen, men plus på bundlinien, siger Hans Vitalis, der var administrerende direktør for Tech Data i Danmark sidste år, men i dag har ansvaret for Tech Datas nordiske marked.

Det blev SMV-markedet

Så skulle der findes en erstatning til den tabte omsætning, og det blev de mange små og mellemstore virksomheder herhjemme, der blev målet.

? Vi fokuserede på markedet for små og mellemstore virksomheder og opnåede en vækst i det marked 30-35 procent. Tabet på retail blev ikke dækket 100 procent af, men indtjeningen blev forbedret markant, siger Hans Vitalis.

Tech Data Denmark ApSÅrsregnskab
Millioner kroner2004/052003/04
Omsætning2,02,1
Resultat af primær drift (EBIT)6,51,8
Resultat før skat 2,2-4,8
Resultat2,2-4,8
Egenkapital81,279,0
Antal ansatte146141
Vitalis nævner, at driftsresultatet ville have været 7,5 millioner kroner større, hvis investeringen i et SAP R/3-system blev pillet ud.

Noget vrøvl

Actebis-direktør Torben Qvist sagde for nylig til Computerworld Online, at Actebis' gode resultat hang sammen med, at Actebis bevarer et dansk lager i modsætning til flere af de andre store distributører, der regionaliserer med et centralt lager for hele Norden i for eksempel Stockholm.

? Jeg læste, hvad Torben Qvist siger, men det er noget vrøvl. Det er kun Ingram Micro, der har regionaliseret sit lager. Vi gør det først til næste år, og jeg forventer, at det yderligere forbedrer vores resultat, siger Hans Vitalis.

Han tilføjer, at han har respekt for de resultater, som Actebis har opnået, men mener, at Tech Data kan gøre det endnu bedre.

Dobbelt så stort

? Et regionalt lager kommer til at repræsentere en lagerværdi på det dobbelte af i dag med langt større dybde og bredde i sortimentet, og der vil stadig være leveraing fra dag til dag, lyder det fra Hans Vitalis.

Med hensyn til fremtiden for det danske selskab henviser Hans Vitalis til Kim Enrum, der overtog posten som administrerende direktør for Tech Data Denmark tidligere på året.

? Men det ser positivt ud, vil Hans Vitalis godt sige.

Kim Enrum er på ferie og kan ikke kommentere fremtidsudsigterne.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse