Test: HP forbedrer sin fine Zbook-bærbar - men under overfladen er tingene (desværre) helt som de plejer

Batteri, kraft og vægt er stadig i fokus hos HP Zbook Power G11. Det er en arbejdsmaskine med en fin balance - konkurrenterne er bare fænomenalt stærke pt.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Lad os begynde med at skrue tiden tilbage til marts 2024. Her testede jeg HP Zbook Power G10A, som var en solid maskine på lige omkring to kilo og en god, men ikke prangende, ydelse.

Med sin matte skærm, AMD-processor og store batteri var Zbook Power et godt bud på en solid kontormaskine med kraftoverskud til 3D og rendering.

Men jeg var ikke helt overbevist. For AMD Ryzen 9 Pro 7980 HS-processoren kunne kun lige matche en Macbook Pro med M2 Max og Nvidia RTX 2000-kortet var heller ikke en hurtigløber.

Maskinen viste sig at være solid og langt mere kapabel end de fleste business-bærbare, ikke mindst på grund af det store batteri. Men så heller ikke mere.

Den oprindelige G10A kom også med en sært venstrestillet trackpad og en gammeldags 16:9 skærm, som forhindrede brugeren i at udnytte den gode skærm.

Begge ting er nu heldigvis rettet med den nye G11-generation. Trackpadden er stadig en smule venstrestillet, men ikke så du lægger mærke til det – og G11 har en fin og langt mere anvendelig 16:10 skærm.

Skærmen kører i øvrigt helt op til 120 hz mod de normale 60 hz for mange bærbare. Det suger lidt på batteriet, men giver et roligt billede, som er til at se på i flere timer ad gangen.

Under overfladen har G11 også fået lidt andre dele uden at det dog gør det store i vores test.

Vores testmodel drives således af en AMD Ryzen 9 8945HS-processor og et RTX 3000-grafikkort med otte gigabyte hukommelse.

Næsten fuldstændigt identisk med forgængeren under overfladen

CPU'en har otte kerner og kører ved 4,0 GHz, men kan boostes op til 5,2 GHz.

Og bortset fra et lidt mere effektivt design, som sparer på strømmen, så er specs og ydelse fuldstændigt identisk med G10A-modellens lidt ældre processor.

Grafikkortet kan selvfølgelig trække lidt mere, men i det store hele er der tale om den samme maskine som forrige generation under overfladen.

Det kan du for alvor se på grafen herunder – hvor du dog skal huske, at Intel i9-maskinen fra gamer-fokuserede Alienware på en god dag kan klare to timer på batteri – og at den lyder som en vindtunnel, mens G11 har en mere behagelig susen fra blæserne.

Og der kan regnes med en arbejdsdag på batteridrift - så længe du ikke fyrer op under grafikkortet med intensive opgaver. Så skal laderen med på tur.

Ydelsen i den højere ende af mellemklassen behøver dog ikke nødvendigvis at være et problem.

Også Intel kæmper for at kunne levere bedre batterilevetid uden at gå (for meget) på kompromis med ydelsen.

Men elefanten i rummet er Apple og deres spring fra M2 over M3 til M4 processorerne i MacBook Pro.

På grafen herunder leverer forrige generations Macbook Pro med M3 Max processoren en Cinebench-ydelse som er 50% bedre end AMD-løsningen hos HP.

Og det i en maskine der mere end matcher batterilevetiden – og som også har en god skærm og et godt tastatur. Og en høj pris.

Argumentet for G11 og lignende maskiner er derfor, at du vil køre Windows, at din it-afdeling vil køre Windows, og at du eventuelt anvender software, som kun er tilgængelig på Windows-platformen.

Det er alt sammen gode argumenter. Men det løfter desværre ikke for alvor G11 ud af hullet i mellemklassen.

Heller ikke selv om vi godt kan lide den opdaterede og solide pakke.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S