Morgen-briefing: Elon Musks AI-selskab undersøges af datamyndighed / KMD har frasolgt dataplatform / Sony hæver priserne for PlayStation 5

Morgen-briefing: Elon Musks AI-selskab undersøges af datamyndighed. KMD har frasolgt dataplatform. Sony hæver priserne for PlayStation 5. Microsoft ændrer i aftalen med partnerne. Prosa ser opbremsning i it-branchen. Huawei-topchef sigtet som led i korruptionsundersøgelse. Kendt sanger tager en tur i rummet i Jeff Bezos’ raket,

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til tirsdagens morgenbriefing, som er leveret af journalist Kristoffer Ingemand Petersen.

I dag kan du læse om en undersøgelse af Elon Musks AI-selskab, mere nyt i Huawei-sagen, KMD, der har frasolgt en dataplatform og meget mere.

God læselyst.

Elon Musks AI-selskab undersøges af datamyndighed

Den irske databeskyttelsesmyndighed The Data Protection Commission (DPC) har igangsat en undersøgelse af Elon Musks AI-selskab xAI og dets AI-model Grok.

Det skriver DPC i en meddelelse.

Myndigheden vil undersøge Groks databehandling og forbindelsen til det sociale medie X, som nu er ejet af xAI.

"Databeskyttelseskommissionen (DPC) har i dag annonceret påbegyndelsen af ​​en undersøgelse af behandlingen af ​​personoplysninger, der er indeholdt i offentligt tilgængelige opslag, som EU/EØS-brugere har postet på den sociale medieplatform 'X', med det formål at træne generative kunstig intelligens-modeller, især Grok Large Language Models (LLM'er)," skriver myndigheden.

Undersøgelsen drejer sig om persondata, der er indeholdt i offentligt tilgængelige opslag, som er opslået på X.

KMD har frasolgt dataplatform

KMD har valgt at sælge løsningen Cognito, som distribuerer og forædler offentlige data.

Køberen er det danske firma Lifa Digital.

Det skriver KMD i en meddelelse.

LIFA Digital arbejder med at levere digitale og datadrevne løsninger – særligt inden for geodata og GIS.

Kunderne er typisk kommuner, forsyningsselskaber og andre interessenter.

"Vi har et stigende fokus i KMD på software, der kan skaleres og udvikles til flere markeder. Selvom KMD Cognito har været en velfungerende løsning i mange år med tilfredse kunder, er der behov for en ny ejer, for at Cognito kan fortsætte sin udvikling. Med LIFA Digital har vi fundet en køber med store ambitioner for KMD Cognito og omfattende ekspertise på området, hvilket gør salget til et logisk skridt for alle parter," siger Jan Gaardboe Jensen, Senior Vice President i KMD Essentials, i meddelelsen.

Aftalen trådte i kraft 4. april.

Sony hæver priserne for PlayStation 5

Teknologi-kæmpen Sony, som i høj grad er kendt for at stå bag spilkonsollen PlayStation, hæver nu prisen på netop det produkt.

Sony hæver nemlig prisen for PlayStation 5 i Europa, Australien, New Zealand grundet "et udfordrende økonomisk miljø."

Det skriver CNBC.

I Europa vil konsollen koste 500 euro – svarende til 3.733 kroner. Før kostede den omkring 3.360 kroner. Hertil kan der forekomme lokale afgifter, skatter eller andet, der kan skabe variationer i prisen for forbrugeren.

Sony kalder det "en hård beslutning."

Microsoft ændrer i aftalen med partnerne

Microsoft-partnere bør være opmærksomme på, at Microsoft opdaterer Microsoft Partner Agreement (MPA) fra 4. oktober i år.

Det skriver selskabet i en partnermeddelelse.

Ændringer bliver automatisk gældende fra 4. oktober.

Det fremgår, at ændringerne handler om compliance og gennemsigtighed.

"Microsoft stræber efter at beskytte kunder, partnere og Microsoft ved at etablere klare krav til gennemsigtighed, overholdelse og lovlig forretningspraksis, hvilket fremmer langsigtet vækst og forretningskontinuitet. For yderligere at forbedre virksomhedens bedste praksis opdaterede Microsoft vilkårene og betingelserne for MPA," skriver selskabet.

Den opdaterede partneraftale kan findes af Microsoft-partnere her.

Prosa ser opbremsning i it-branchen

It-fagforeningen Prosa oplever en opbremsning i branchen.

Det er noget fagforeningen har oplevet inden for det sidste halve år, skriver Prosabladet.

Siden efteråret 2024 har medlemshenvendelser vedrørende opsigelser primært fyldt mere hos fagforeningen.

”Det er nyt og uvant, men virker til at have bidt sig fast. Og det tyder på en mere forsigtig, kynisk og afventende branche,” siger Curt Kjærsgaard Raavig, der er næstformand i foreningen til mediet.

Huawei-topchef sigtet som led i korruptionsundersøgelse

Flere ansatte hos Huawei har været for retten i de senere dage vedrørende en korruptionsundersøgelse af selskabet omhandlende selskabets rolle i korruption i Europa-Parlamentet.

Nu er en ikke navngivet højtstående europæisk chef også sigtet i sagen.

Det skriver Politico.

Den højt placerede leder blev præsenteret for en belgisk domstol tirsdag i sidste uge.

Han er anklaget for "aktiv korruption af en person, der har et offentligt hverv, kriminel organisation og hvidvaskning af penge," skriver mediet.

Huawei har indtil videre afvist anklagerne om bestikkelse og oplyst via det franske nyhedsbureau AFP, at selskabet har en "nul-tolerance politik over for korruption og bestikkelse."

"Vi tager anklagerne alvorligt og vil samarbejde med efterforskningen for at få klarhed over situationen," lyder det fra Huawei.

Kendt sanger tager en tur i rummet i Jeff Bezos’ raket

Sangeren Katy Perry, som særligt slog igennem på hitlisterne i slot 00’erne og begyndelsen af 2010’erne, har sammen med fem andre kvinder været i rummet i rummet ombord på Amazon-stifter Jeff Bezos’ raket.

Det skriver DR.

Udover sangeren var forfatteren Lauren Sanchez, journalist og tv-vært Gayle King, aktivisten Amanda Nguyen, den tidligere forsker Aisha Bowe og filminstruktøren Kerianne Flynn også ombord.

Lauren Sanchez, der er Jeff Bezos’ forlovede, ledte missionen.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S