Gangsterdrama med stjernestøv og brutal charme

Tom Hardy, Helen Mirren og Pierce Brosnan indtager SkyShowTime i et nyt, voldsomt familiedrama med blod, loyalitet og intriger i højsædet.

Artikel top billede

Magt, hævn og dysfunktionelle familier – MobLand byder på det hele og lidt til. Den britiske dramaserie har et solidt cast med Tom Hardy i front som ”fixer” for den moderne Harrigan-gangsterfamilie i nutidens London.

Da et ungt familiemedlem myrder en rival, sætter det gang i en intern magtkamp og en voldsspiral, som ingen i familien helt har kontrol over.

Midt i det hele står førnævnte Harry.

Han er familiens problemknuser, men også dens moralske omdrejningspunkt – eller måske det tætteste, som man kommer på en sådan i en verden, hvor etik er en luksus, de færreste har råd til.

Serien trækker tydelige spor til både Peaky Blinders, Gangs of London og klassiske gangsterfilm, men tilsætter en vis nutidig rastløshed og en moderne tech-understrøm.

Seriens største trumfkort er skuespillet, og her står Tom Hardy ikke alene.

Helen Mirren spiller familiens overlegne matriark med kold kontrol og giftige bemærkninger, mens Pierce Brosnan gestalter familiens aldrende overhoved. Han er ikke helt på toppen længere, men stadig farlig.

Anson Boon spiller sønnen Eddie med en blanding mellem det infantile og det uhyggeligt uforudsigelige.

Serien er skabt af prisbelønnede Ronan Bennett og instrueret af bl.a. Guy Ritchie og Anthony Byrne.

MobLand er ikke specielt nyskabende, men til gengæld velspillet, velproduceret og underholdende.

Den bruger flere kendte greb fra genren: Den dysfunktionelle familie, den traumatiserede mand med voldsmonopol og det uforudsigelige barn, der ødelægger alt.

Men med Hardy, Mirren og Brosnan i front bliver det både seværdigt, overbevisende og voldeligt. For som det konstateres: ”We shake the right hands, break the wrong ones..”

MobLand kan streames på SkyShowTime. I skrivende stund er to afsnit tilgængelige. Nye udkommer på mandage.

Du kan se traileren her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Netic

    Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

    Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse