Morgen-briefing: Nystiftede Nordisk Finans IT får ny topchef / Elon Musks advokater påstår, at han ikke bruger en computer / IT-Branchen får nye forpersoner til flere Policy Boards

Nystiftede Nordisk Finans IT får ny topchef. Elon Musks advokater påstår, at han ikke bruger en computer. Tech-milliardærs bryllup i Venedig udløser proteststorm. Kriminelle hacker sig ind i AI og bygger deres egne sprogmodeller. IT-Branchen får tre nye forpersoner til en række Policy Boards.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen, kammerater - og velkommen til morgen-briefingen fra Computerworld denne fredag, der også er den sidste af sin slags, inden morgen-briefingen går på sommerferie.

Vi er tilbage igen første mandag i august, hvor du som altid kan finde os i din indbakke og på forsiden af computerworld.dk fra morgenstunden.

Men først tager vi lige et sidste kig på nyhedsbilledet, som i dag byder på milliardbryllup og protester i Venedig, en absurd udmelding fra Elon Musk, Cisco-advarsler om AI i hænderne på cyberkriminelle samt nye kræfter i spidsen for IT-Branchens politiske arbejde.

Vi slutter af med en ny nordisk topchef i finans-it.

Spænd sikkerhedsselen og lad os komme afsted.

God læselyst, god dag, weekend og rigtig god sommer, når du kommer så langt!

Tech-milliardærs bryllup i Venedig udløser proteststorm

Venedig er i denne uge forvandlet til kulisse for Amazon-stifteren Jeff Bezos’ tre dage lange bryllupsfest med Lauren Sanchez.

Brylluppet er der ikke sparet på, og det kommer komplet med superyacht til 500 millioner dollar og gæsteliste, der tæller Oprah, Leonardo DiCaprio og Katy Perry, skriver Sky News.

Brylluppet, som koster op mod 48 millioner euro, har fået Venedigs beboere op i det røde felt.

Jeff Bezos anklages for at ’privatisere byen’ og gøre Venedig til sin egen balsal, mens lokale kæmper med trængsel, stigende boligpriser og andre af masseturismens ulemper.

Protestgruppen "No Space for Bezos" har fået følgeskab af Greenpeace og aktivister fra "Everyone Hates Elon" og planlægger protestmarch lørdag.

Bryllupsfesten er blevet flyttet fra centrum til det afsidesliggende Arsenale, hvilket er en beslutning, nogle af demonstranterne allerede kalder en sejr.

Elon Musks advokater påstår, at han ikke bruger en computer

Elon Musk nægter angiveligt at have dokumenter i sagen mod OpenAI, fordi han ifølge sine egne advokater slet ikke bruger en computer.

Udmeldingen fremgår af et nyt retsdokument i retssagen, hvor Elon Musk har søgt Sam Altman og OpenAI, skriver The Verge.

Påstanden vækker opsigt, fordi Elon Musk flere gange offentligt har vist sin laptop frem og streamet spil som Diablo fra den.

Man har samtidig også set det, der ligner et desktop-setup, i nogle af de streams, Elon Musk har lavet - selv på fotos fra kontoret i Det Hvide Hus, hvor han agerede DOGE-chef, kunne man skimte det, der lignede en gamer-pc.

Musk har sagsøgt OpenAI og Sam Altman for kontraktbrud og hævder, at OpenAI har forladt sit oprindelige formål om at tjene menneskeheden.

Kriminelle hacker sig ind i AI og bygger deres egne sprogmodeller

Cyberkriminelle har kastet sig over generativ AI med stor iver.

Det har blandt andet ført til, at hackere jailbreaker eksisterende AI-tjenester og udvikler deres egne 'ucensurerede' LLM'er, der fungerer uden de såkaldte guardrails, fremgår det af en ny rapport fra Cisco Talos.

Disse AI-modeller er blandt andet specialdesignet til at skrive phishing-mails, udvikle malware og scanne for sårbarheder.

Nogle af modellerne sælges på dark web, mens andre er fupnumre, hvor købere narres til at sende kryptovaluta for at få adgang til en model, der slet ikke fungerer.

I rapporten fremgår det også, at hackere ligeledes angriber AI-modeller udefra, ved eksempelvis at plante malware i open source-værktøjer eller forgifte de eksterne databaser, som AI-modeller bruger via RAG (Retrieval Augmented Generation).

IT-Branchen får tre nye forpersoner til en række Policy Boards

AI-forordning, NIS2 og digitale kompetencer er alle ting, der står højt på dagsordenen for IT-Branchen, og derfor har tre nye forpersoner overtaget roret i IT-Branchen Policy Boards.

Det oplyser IT-Branchen i en meddelelse.

Der er tale om Erik David Johnsen, som forsker i store sprogmodeller og er chief AI officer i Delegate, som overtager boardet for Newtech. Han erstatter Bent Dalager fra KPMG, der indtil nu har siddet som forperson.

Karina Tewes, der SVP og chief people officer i Atea, erstatter Tina Bodin fra EG som ny forperson for Digitale Kompetencer, hvor hun blandt andet vil kæmpe for flere it-uddannelsespladser.

Ulrich Ramm fra Fujitsu forlader posten i Policy Board for Regulatoriske rammer, som Anne Bloch Østergaard, der er advokat og til daglig arbejder som chief legal officer i Systematic, overtager.

Nystiftede Nordisk Finans IT får ny topchef

Det nystiftede selskab Nordisk Finans IT, der er sat i verden for at være stærke nok til at kunne håndtere Netcompany, efter selskabet har købt SDC, har fundet sin første CEO.

Den sag kan du læse meget mere om her.

Valget er faldet på Stig Valderhaug, som kommer direkte fra SDC og har erfaring fra både sælger- og købersiden, lyder det i en meddelelse.

"Vi er rigtigt glade for at have fået Stig på holdet. Udover de faglige og ledelsesmæssige egenskaber, har han en skandinavisk profil, der understreger, at NFIT er et skandinavisk selskab og rummer ejere og interesser på tværs af de nordiske lande," siger Klaus Skjødt, som er bestyrelsesformand og topchef i Sparekassen Kronjylland, i en meddelelse.

Norske Stig Valderhaug kom til SDC fra EIKA Gruppen, der i Norge - på samme måde som NFIT - varetager en række pengeinstitutters interesser indenfor it-området.

Stig Valderhaug tiltræder som CEO 1. august og skal nu i gang med at bygge organisationen op.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Se alle vores events inden for it

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT - Infrastruktur og Netværksspecialist til Center for CNE

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Compliance Officer

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    Projektleder til IT-sikkerhed

    Københavnsområdet

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Contract manager til it-området i Udlændingestyrelsen

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS