Nu skrues tempoet i vejret: Når invasionen bliver personlig

Apple TV+ strammer grebet i tredje sæson af Invasion, hvor menneskeheden for første gang rykker kampen til rumvæsnernes hjemmebane – og hvor tempoet skrues i vejret.

Artikel top billede

Siden premieren i 2021 har Invasion levet højt på sin langsomme, nærmest meditativt episke skildring af en verden under angreb.

For hvor andre sci-fi-serier rutinemæssigt har kastet eksplosioner og katastrofer i hovedet på seeren, har skaberne her insisteret på at fortælle historien gennem fragmenterede hverdagsoplevelser, traumer og relationer.

For selv om her også er action, bulder og brag, så er det bare ikke helt så tit som vi er vant til. Det har delt vandene: Nogle holder af den stemningsfulde opbygning, andre finder den søvndyssende.

Men med tredje sæson – der fik premiere 22. august på Apple TV+ – lægges der op til et temposkift. For nu samles de centrale figurer i én fortælling og bliver mere fokuserede i deres kamp mod de lede apex aliens.

Invasion dyrker ganske vist stadig de store følelser, men den bevæger sig samtidig i retning af en mere ensemble-båren actionfortælling.

Lidt som hvis Ironman, Captain America og de andre Avengers tog på mission efter blot én kop kaffe i stedet for først at have bællet en hel spand espresso.

Golshifteh Farahani, Shioli Kutsuna, Shamier Anderson og India Brown er alle tilbage, suppleret af Erika Alexander i en ny, markant rolle.

Deres mission er denne gang at infiltrere fjendernes moderskib og finde en måde at redde en menneskehed, der troede den havde vundet, men som kun lige er begyndt at forstå fjendens styrke.

Så hvor de første sæsoner ofte trak tiden ud med sideløbende historier på forskellige kontinenter, så tegner tredje sæson til at binde enderne mere sammen. Det var måske egentlig også på tide.

Du kan se traileren til den nye sæson her.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec