Tag magten tilbage fra techvirksomhederne: Her er matematikken bag algoritmerne

Ny bog afslører matematikken bag algoritmerne, der styrer vores onlineliv – og den er ikke nødvendigvis så kompliceret, som man skulle tro.

Artikel top billede

Det er velkendt, at vi lever i en verden af algoritmer, der definerer alt, hvad vi præsenteres for på YouTube, Facebook og Google – eller ser i nyhedsbreve fra virksomheder, vi har interageret med.

Men vi behøver ikke at lade sig styre af algoritmerne i nær så høj grad, som de fleste af os gør i dag. For faktisk er matematikken bag dem forholdsvis enkel.

Det mener i hvert fald Noah Giansiracusa, der er matematikprofessor ved Bentley University.

I hans bog “Robin Hood Math: How to Take Control of the Algorithms That Rule Your Life” præsenterer han en række matematiske begreber, som man kan bruge i sit daglige møde med algoritmerne.

For eksempel kan man bruge det der kaldes en vægtet sum til at gennemskue ens feed på sociale medier.

Her har forskellige parametre – som om man f.eks. har liket eller kommenteret på en video – fået tildelt forskellig vægt, der styrer hvilke videoer algoritmen skal vise næste gang.

Begreber som varians og forventet værdi, kan desuden bruges til bedre at forstå forudsigelser af fremtidige værdier.

Desuden kan matematikken ifølge forfatteren bruges til at træffe bedre beslutninger i hverdagen om alt lige fra handel på aktiemarkedet til tid på sociale medier.

Men hvis tanken om en hel bog med matematik får det til at løbe koldt ned ad ryggen, så frygt ej.

Bogen indeholder også en række eksempler fra historie og politik, såsom Anden Verdenskrig og forudsigelser af valgresultater, som er med til at sætte bogens begreber og teorier ind i mere konkrete rammer.

Ved at gøre denne matematik tilgængelig for en bredere skare mener forfatteren at kunne tage matematikkens magt fra de rige og give til alle os andre. Omtrent – og det er så her bogens titel kommer i spil – som Robin Hood tog fra de rige og gav til de fattige.

Er du nysgerrig på forfatterens pointer, så begyndt eventuelt med at høre mere om dem i podcasten her.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-Supporter til Lokal IT Støtte i Varde

Sydjylland

Politiets Efterretningstjeneste

IT Sikkerhedsarkitekt i PET

Københavnsområdet

Digitaliseringsstyrelsen

Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network