Morgen-briefing: Nato flytter kritiske workloads til Oracles cloud / Webshops fordobler antallet af fysiske breve / Revolut binder sig tættere til Google Cloud / Datatilsynet kritiserer Kriminalforsorgen

Nato flytter kritiske workloads til Oracles cloud. Webshops fordobler antallet af fysiske breve. Revolut binder sig tættere til Google Cloud. Datatilsynet udtaler kritik af Kriminalforsorgen. IFS i samarbejde med Climatiq.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til fredagens morgen-briefing fra Computerworld, som er sammensat af Anders Bruun.

Ugens sidste overflyvning af nyheder begynder med endnu en ordre til Oracles sky. Denne gang i forsvarets verden.

Nato flytter kritiske workloads til Oracles cloud

Nato Communications and Information Agency (NCIA), Natos agentur for kommunikation og information, flytter sine missionskritiske workloads til Oracle Cloud Infrastructure (OCI).

Det sker ifølge Oracle som led i en større modernisering af alliancens teknologiske infrastruktur.

NCIA er Natos knudepunkt for teknologi og cybersikkerhed og skal sikre effektive, interoperable og sikre kommunikations- og informationssystemer. Med flytningen til OCI får agenturet adgang til suveræne cloud-løsninger, høj ydeevne, avanceret AI og forbedret datasikkerhed.

Migreringen gennemføres i samarbejde med Thales samt Oracle-specialisterne Red Reply og Shield Reply.

Opgaven omfatter flytning af tre ældre datacentre til OCI, levering af managed services og etablering af netværksfunktioner i samarbejde med den belgiske telekommunikationsvirksomhed Proximus.

Webshops fordobler antallet af fysiske breve

Fysisk post er generelt på tilbagetog i Danmark, men det er ikke tilfældet blandt flere af landets virksomheder.

Det oplyser Postbuddy, en dansk tjeneste, der håndterer udsendelse af fysisk post for store virksomheder som Nemlig.com, Shaping New Tomorrow og Helsebixen, i en pressemeddelelse.

"For webshops bliver det stadigt sværere at trænge igennem den digitale støj med e-mails og online annoncer, hvorimod fysisk post lander direkte i hænderne på forbrugeren uden konkurrence fra andre budskaber. Derfor ser vi en markant stigning i virksomheder, der bruger brevmediet til igen at vinde opmærksomheden fra forbrugerne," siger Christian Vestergaard, stifter og administrerende direktør i Postbuddy.

Fra juli 2024 til juli 2025 har Postbuddy mere end tredoblet deres danske kundebase, og virksomhederne har i gennemsnit næsten fordoblet antallet af brevforsendelser.

Revolut binder sig tættere til Google Cloud

Fintech-kæmpen Revolut udvider sit strategiske partnerskab med Google Cloud. Formålet er at drive væksten fra 60 millioner kunder til over 100 millioner på verdensplan.

Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Det flerårige partnerskab giver Revolut adgang til Google Clouds sikre og skalerbare infrastruktur samt førende AI-teknologier. Med de muligheder vil Revolut styrke svindelopdagelse, levere personlige finansielle indsigter i realtid og accelerere lanceringen af innovative nye produkter.

Revolut har allerede etableret sig som en af de største globale partnere til Google Pay og Wallet.

Datatilsynet udtaler kritik af Kriminalforsorgen

Datatilsynet har fundet flere kritisable forhold i Kriminalforsorgens håndtering af indsigtssager fra indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.

Håndteringen var i flere tilfælde ikke overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. Det skriver tilsynet på sin hjemmeside.

Derfor udtaler Datatilsynet nu kritik af Kriminalforsorgen.

Efter at have modtaget en række konkrete henvendelser fra indsatte har Datatilsynet undersøgt Kriminalforsorgens generelle håndtering af anmodninger om indsigt. Konkret er der bl.a. indsatte, som har klaget over, at de ikke har fået udleveret de oplysninger, som de har ret til, og ikke har fået det inden for de gældende tidsfrister.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der nu er iværksat tiltag for at sikre overholdelsen af de databeskyttelsesretlige regler.

IFS i samarbejde med Climatiq

IFS har indgået et strategisk samarbejde med Climatiq, som står bag en af markedets førende platforme til beregning og reduktion af CO2-udledninger.

Det skriver IFS i en pressemeddelelse.

Samarbejdsaftalen er indgået samtidig med, at IFS lancerer et nyt modul til udledningshåndtering i IFS Cloud. Begge tiltag er en understregning af IFS’ fokus på at integrere bæredygtighed direkte i kundernes kerneforretning.

IFS’ kunder får således fremover adgang til Climatiqs avancerede løsninger til beregning af CO2-udledninger direkte fra IFS Cloud-platformen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S