Vildt underholdende og absurd voldelig actionkomedie

Novocaine er en vildt underholdende og absurd voldelig actionkomedie, der på særdeles grafisk vis demonstrerer, hvorfor man aldrig skal gøre en fredelig bankmand vred.

Artikel top billede

Den unge bankmand Nate lever i den nye film Novocaine et fredsommeligt liv som souschef i en bank – og han er ikke blot risikoavers på vagt overfor enhver slags risiko, fordi professionen kræver det.

For Nate er det helt bogstaveligt et spørgsmål om liv eller død at undgå farlige situationer. Han er nemlig udstyret med en lidelse, der gør ham fuldkommen ufølsom overfor smerte.

Hvis han for eksempel ved et uheld lægger hånden på en rødglødende kogeplade, så opdager han det først, når der begynder at dufte af flæskesvær.

Det er udgangspunktet for filmen Novocaine, der blandt andet kan streames på SkyShowtime.

Filmen kan ikke med nogen som helst rimelighed betegnes som subtil og følsom. Tværtimod er den både ekstremt voldelig og meget, meget morsom.

Nå, men tingene går som nævnt fredeligt med retning mod det utroligt kedelige for Nate.

Men så bliver han stormende forelsket i sin kollega Sherry (Amber Midthunder), der imidlertid kort efter tages som gidsel under et røveri, der også koster chefen livet.

Dét vil Nate så alligevel ikke finde sig i, og han beslutter sig for at redde Sherry for enhver pris.

Den manglende evne til at føle smerte bliver Nates styrke, når han – stadig mere gennemskudt, gennembanket og med stadig færre hele knogler i kroppen – kæmper sig vej gennem byens underverden.

Jack Quaid er bedst kendt som Hughie fra den mindst lige så voldelige serie The Boys.

Og i Novocaine gør han det godt som den fredelige fyr, der smider al forsigtighed overbord i en regn af blod.

Undervejs nærmest kæmper de enkelte optrin og scener med at overgå hinanden i en stil, der undertiden minder om det tegneserieagtige.

Men det er en del af pointen. Novocaine går ikke bare til kanten, men også et godt stykke over, og det er svært ikke at blive revet med af den groteske vildskab.

Og selv om filmen på alle måder er vildt utroværdig og virkeligt langt ude, så har den høstet en del ros – blandt andet i form af helt hæderlige 81 procent på Rotten Tomatoes.

Tag selv et kig her.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S