To ure i et: Vi tester Garmins lovende Frankenstein-smartwatch

Glimrende driftstid, masser af sportsfunktioner og et hårdkogt udseende. Garmin Instinct Crossover AMOLED har et kæmpe potentiale, som dog ikke bliver forløst.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Der findes ikke nogen producent af sportsure og smartwatches som kommer i nærheden af amerikanske Garmin, når det gælder selve bredden af porteføljen.

De laver små ure, store ure samt runde ure og kvadratiske ure og ure med fokus på alt fra løb og cykling til dyk, skydning eller golf. De laver dyre ure og billige ure, de laver klassiske med klassisk look og de laver tablet-lignende ure til håndledet.

Men de laver altså også ure, som ikke minder om noget som helst andet, hvilket dagens test-emne, Garmin Instinct Crossover, er et spillevende bevis på.

Mystisk misk-mask

Lad mig prøve at forklare, hvad det er for en størrelse.

Her er tale om et hybrid-ur, som låner design og ambitioner fra selskabets ’Instinct’-serie og parrer det med en farverig OLED-skærm samt et sæt fysiske visere, til at vise hvad klokken er.

Instinct-DNA’et kan man sådan set spotte som det første. Det er blandt Garmins mest robuste ure og designet er derefter. Stilmæssigt er i nærheden af den ikoniske Casio G-Shock serie, hvor det er plast og prominente skruer der dominerer.

Det er ikke særlig elegant, men det har en utilitær charme, som nogle utvivlsomt vil synes om.

Man kan kalde det for en fattigmands-udgave af selskabets Fenix-serie, men det vil være at overse, at priserne nu alligevel debuterer ved halvpebrede 3.999 kroner for en 45mm variant.

Det gør da også, at der er fundet plads i budgettet i konstruktionen til både metal og safirglas til at hærde uret. Og er bygget en anvendelig lommelygte ind over remmen – en enkel, men overraskende praktisk detalje, som deles med Fenix 8-serien.

Der tilbydes også fem knapper, som dog er noget mere ugidelige og mindre træfsikre end dem man finder i selskabets dyrere ure.

Man må også undvære den ekstreme vandtæthed, du kan snorkle med det, men SCUBA-dyk er forbeholdt Fenix 8 serien eller Apple Watch Ultra.

Til trods for de vandtætte evner, gør konstruktionen, at der kan slippe dug ind til viserne mellem glas og skærm – ikke noget der er særlig betryggende for holdbarheden.

Hybrid-anordning

Det der er hovedattraktionen ved uret, er dog de analoge ur-visere. Den slags er jo som regel forbeholdt klassiske ure eller mere dress-orienterede smart-ure såsom Withings’ Scanwatch-serie.

Her giver det dog den klare fordel, at man ikke behøver at have ’always on’ funktionen slået til, for altid at kunne se hvad klokken er.

Det gør at man kan klemme hele 14 dages drift ud af uret. Fenix 8 47mm og Instinct 3 AMOLED klarer begge kun syv dage på en opladning med always-on slået til.

Der er dog en ulempe ved crossover-konstruktionen i, at batteriet er mindre, da der skal huses nogle visere og tilhørende mekanik, hvorfor der tilbydes lidt kortere driftstid end i den Instinct 3 med AMOLED-skærm.

Solar-versionen er dog det oplagte valg, hvis driftstiden er den vigtigste parameter. Her kan der sigtes efter flere ugers drift.

En anden ulempe ved hybrid-anordningen er, ikke overraskende, at viserne optager noget plads på skærmen. Selvom de kan flytte sig af vejen, når der vises menuer eller apps frem, optager de omkring en tredjedel af den i forvejen ikke særligt store 1,2” skærm.

Det går ud over læsbarheden samt hvor mange datafelter der kan vises i rimelig størrelse, mens der i praksis ikke er den store gevinst ved de analoge visere.

De er nemlig ikke synderligt tydelige og den fluorescerende lumen-maling på viser er ikke særlig lysstærk i mørke.

Når uret i øvrigt løber tør for strøm, fortsætter de analoge visere desværre ikke med at vise tiden. De går i stedet i en 10 i 10 parkeringsposition.

Fuld sportspakke

Det man til gengæld får nærmest fuld adgang til det store træningsunivers, som Garmin byder på.

Her gælder det ikke bare grundlæggende funktioner såsom logning af GPS, puls og kadencer, men altså også en høj grad af indsigt i din træning.

Det gør du kan følge udviklingen i dit VO2max-evne, få indsigt i optimale trænings- og restitutionsmængde og effekter.

Dertil følger monitorering af sundhedsdata såsom hvilepuls, dagligt skridt og etager, vejrttrækning og søvnmålinger. Mere avancerede data såsom hjerte-EKG’er eller sporing af evt. flimren følges dog ikke.

Selve pulsmålingen er rimelig nøjagtig og går an til løb eller vandring, men kommer af og til kort, når uret sidder lidt atypisk, hvilket har givet en række fejlmålinger under cykling og vægttræning.

Vi taler altså om et ur, som helt klart henvender sig mere til sportsudøveren end hyggemotionisten – selvom det særlige design gør, at man må undvære funktioner såsom kort- og vejvisning.

Mange af disse funktioner fås dog også til langt mere overkommelig pris i ure såsom Forerunner 265 eller den almindelige Instinct 3 serie, som begge koster en tredjedel til en fjerdedel mindre.

En skævert

Garmin er ikke bange for at overlæsse sine ure med funktioner og features, som særligt er målrettet de mere inkarnerede sports- og motionsudøvere.

Med Instinct Crossover AMOLED ender Garmin dog med at spænde for vidt, mens der ikke synes at være spenderet tilstrækkelig tid og ressourcer på at sikre, at hybrid-funktionen nu også fungerer og giver ekstra fordele.

Det får mig til at hælde mod at give jævne tre stjerner til uret, som jeg dog siden har pillet en yderlige stjerne fra, idet det begyndte at dugge i utide.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Uspecificeret arbejdssted

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S