Googles moderselskab Alphabet fik grønt lys af de amerikanske myndigheder til at gennemføre sit største opkøb nogensinde i november 2025.
Nu skal EU senest 10. februar tage stilling til, om Alphabet må gennemføre sit opkøb af cybersikkerhedsfirmaet Wiz for 32 milliarder dollar, svarende til omkring 205 milliarder kroner, skriver Reuters.
Aftalen, som blev annonceret i marts sidste år, er det største opkøb nogensinde i Alphabets historie og markerer et offensivt skridt i tech-gigantens strategi for at styrke sin position i det globale cloud-kapløb mod rivaler som Amazon og Microsoft.
Wiz, der blev stiftet i Israel for blot fem år siden, har på rekordtid opnået en omsætning på omkring en milliard dollar årligt.
Selskabet leverer en cloud-sikkerhedsplatform, der gør det muligt for virksomheder at identificere og reagere på trusler i realtid og understøtter både Google Cloud, AWS og Microsoft Azure.
Er konkurrencen truet?
EU's konkurrencemyndigheder undersøger nu, om opkøbet kan forvrænge konkurrencen på det europæiske marked for cloud- og cybersikkerhedstjenester.
Tech-opkøb har længe været genstand for skærpet regulatorisk opmærksomhed i EU.
Frygten er, at tech-giganter som Google udbygger deres magt på markedet ved at integrere centrale værktøjer i deres egne platforme og derved svække konkurrerende løsninger.
EU-Kommissionen har mulighed for at godkende opkøbet direkte, hvilket kan ske uden nogen betingelser eller med bestemte krav om ændringer.
Men hvis det vurderes, at der er alvorlige konkurrencemæssige risici, kan man fra europæisk side indlede en fuld undersøgelse, hvilket typisk trækker sagsbehandlingen ud i flere måneder.
Digital suverænitet in mente
Spørgsmålet om digital suverænitet spiller samtidig en voksende rolle i EU’s vurderinger.
I 2026 træder den kommende Cloud and AI Development Act i kraft. Formålet med lovgivningen er at tredoble Europas datacenterkapacitet og mindske afhængigheden af udenlandske teknologigiganter, hvilket er et mål, som flere medlemslande har presset på for at fremme.
Wiz-opkøbet kan dermed risikere at kollidere med de politiske ambitioner om mere europæisk tech-selvbestemmelse, hvis EU vurderer, at det øger Googles kontrol over centrale infrastrukturelle og sikkerhedsmæssige komponenter i cloud-økosystemet.
