Fynsk Navision-hus stadig i sygesengen

Navision-selskabet Cosmos IT Partner i Odense, der gik i frivillig betalingsstandsning ved årsskiftet, er ved at komme sig. Virksomheden er stadig i betalingsstandsning, men har ifølge direktør René Vilsgaard kørt med overskud i hele 2005.

Det fynske Navision-hus Cosmos IT Partner forventede at øge omsætningen i 2004 med 400 procent, men sådan skulle det ikke gå.

- Jeg udvidede ejerkredsen med en erfaren ressource inden for salg af ERP-projekter i november 2003. Budgettet for 2004 blev sat med en omsætning på 10 millioner kroner. Grundlaget for budgettet var dels de erfaringer der var i ledelsen, dels en indgående dialog med kundeporteføljen, fortæller René Vilsgaard, direktør og ejer af Cosmos IT Partner.

Partneren Asbjørn Munk Ingebrigtsen blev ikke den forventede succes, og han forlod Cosmos igen i november 2004. I dag er René Vilsgaard eneejer af Cosmos IT Partner.

- Men da var skaden sket. Der stod ellers erfarne konsulenter inden for MBS C5, MBS XAL og MBS Axapta klar det meste af 2004, men salget gik ikke spor godt, siger René Vilsgaard.

Rødere og rødere

Konsekvensen var røde tal, der blev rødere og rødere, indtil Cosmos valgte at gå i betalingsstandsning i december 2004.

Cosmos IT Partner ApSÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Bruttofortjeneste3,31,1
Driftsresultat-1,70,03
Resultat før skat -1,80,03
Resultat-2,00,03
Egenkapital-1,80,2
Antal ansatte114
? Jeg har skåret tre-fire sælgere væk og sådan set fungeret uden salgsapparat siden årsskiftet. På trods af det har Cosmos kørt med overskud på driften hver måned i 2005, siger René Vilsgaard.

Han har selv landet flere ordrer og forventer at nå en omsætning i år på knap fem millioner kroner og et overskud på godt 800.000 kroner.

- Jeg forhandler i øjeblikket med mine kreditorer og forventer snart at forlade betalingsstandsningen og igen operere som et helt normalt selskab, siger Cosmos-direktøren.

Samarbejdet med et andet Navision-hus, PC System Gruppen fra Rødovre, fortsætter, selvom de to selskaber i princippet er konkurrenter.

- I øjeblikket lejer jeg ressourcer ud til PC System Gruppen på Axapta-området, fortæller René Vilsgaard, der er glad for det lidt utraditionelle samarbejde.

Annonce

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job