Tirsdagens aviser om it

Ingen kender antallet af krav mod TDC. Kritik fører til nye regler for Antipiratgruppen. It-satsning skal vende Lego-udvikling. Schultz foran gennembrud i USA. Thrane & Thrane vil starte teleselskab. Leverandør advarer elselskaber om digitalt tv. Spilproducent Kiloo får Lego-licens. Mobilselskabet 3 vil konkurrere med Apples Ipod.

Ingen kender antallet af krav mod TDC

TDC vil ikke ud med, hvor mange virksomheder der har krævet for meget betalte penge tilbage. Fristen udløb i lørdags. Kommuner og skoler, som er skattefinansierede, har opgivet at rejse krav. Beløbet er i hvert fald ikke stort nok til at påvirke TDC's regnskaber. (Berlingske Tidende)

Kritik fører til nye regler for Antipiratgruppen

Kritik fra en række involverede musikorganisationer fører til, at den udskældte Antipiratgruppen (APG), der har til opgave at finde frem til musik- og filmpirater, for fremtiden skal arbejde med en bredt funderet forening i ryggen og ud fra en række nye retningslinier. Blandt andet må APG fremover ikke kræve mere end højst 100.000 kroner i erstatningssager. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

It-satsning skal vende Lego-udvikling

Helt ny Lego-strategi på internettet ventes at give ny indtjening på op mod 300 millioner kroner. Lego, der sidste år omsatte for 6,7 milliarder kroner og indkasserede et underskud før skat på 1,2 milliarder, har med den nye it-satsning taget teknologien på internettet, computeren og det virtuelle i brug. (Børsen)

Schultz foran gennembrud i USA

Forlagsvirksomheden Schultz' it-division Tarius hjælper de amerikanske myndigheder med at kode ny lovgivning, så den kan læses på lommecomputere. Schultz forventer, at it-divisionen med 15 ansatte allerede til næste år vil hente en tocifret millionomsætning på et nyt produkt, som først lanceres her i oktober. (Børsen)

Thrane & Thrane vil starte teleselskab

Producenten af satellittelefoner Thrane & Thrane pusler med planer om at starte eget teleselskab. Aftalerne er ikke på plads endnu, men der forhandles til forskellig side, og inden årsskiftet vil det være afgjort, om projektet bliver til noget eller ej. (Børsen)

Leverandør advarer elselskaber om digitalt tv

Flere elselskaber risikerer en brat opvågnen fra deres fiberdrømme. Flere af dem planlægger tilsyneladende at køre alt digitalt fra dag ét - herunder også det vigtige udbud af tv-programmer. Men en kompliceret blanding af rettighedsproblemer gør det vanskeligt at få rettigheder til tv-programmer, så de kan udsendes digitalt som IP-tv. (Børsen)

Spilproducent Kiloo får Lego-licens

Den århusianske spilproducent Kiloo har sikret sig en treårig aftale med Lego. Kiloo udvikler spil til mobiltelefoner og kan nu eksklusivt producere og sælge spil, der er baseret på Lego, over hele verden. (Børsen)

Mobiltelefoner giver knuder i øret

Mennesker, der har brugt mobiltelefon i mere end 10 år, har muligvis en større risiko for at få en sjælden, men godartet knude på hørenerven, viser en ny stor undersøgelse fra fem europæiske lande. Undersøgelsen offentliggøres i dag i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer og er resultatet af et samarbejde mellem England, Danmark, Norge, Sverige og Finland. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Mobilselskabet 3 vil konkurrere med Apples Ipod

Satsning på musik skal være med til at vende udviklingen for Danmarks foreløbig eneste 3G-operatør. 3 har allerede en omfattende musikbutik, hvor kunderne kan downloade numre mod betaling. Fordelen ved en 3-mobil i forhold til en mp3-spiller som Apples Ipod er, at man med 3G-teknologien altid er på nettet. Telefonen klarer både downloading-delen og afspilningen. (Børsen)

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S