Morgen-briefing: Fremadstormende Nets-konkurrent runder 100.000 kunder / KMD fusionerer med datterselskaber / Tidligere Coop-direktør sætter sig i bestyrelsen hos Norlys

Fremadstormende Nets-konkurrent runder 100.000 kunder. Tidligere Coop-direktør sætter sig i bestyrelsen hos Norlys. KMD fusionerer med datterselskaber. Nordiske datatilsyn enige om fælles AI-kurs.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen derude

Og velkommen til onsdagens udgave af morgenbriefingen fra Computerworld, endnu engang sammensat af Thomas Møgelbjerg.

Lad os kaste os ud i det. God læselyst!

Det danske betalingsselskab Flatpay har passeret 100.000 kunder på tværs af Europa kun fire år efter, at virksomheden gik i luften.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse, og bare det seneste år er kundetallet mere end tredoblet, mens omsætningen vokser med omkring 10 procent hver måned.

"Det er virkelig overvældende, at vi runder den her milepæl efter kun fire år. Jeg er enormt taknemmelig for den tillid, som tusindvis af erhvervsdrivende på tværs af Europa viser os, og den enorme teamindsats, som gør det muligt," udtaler Sander Janca-Jensen, administrerende direktør og grundlægger af Flatpay, i en pressemeddelelse.

Flatpay blev i efteråret 2025 værdiansat til over 11 milliarder kroner og opnåede dermed unicorn-status, hvilket er rekordhurtigt for et dansk selskab.

Virksomheden er nu til stede på syv europæiske markeder og har sat sig et mål om at nå en million kunder i 2029.

Tidligere Coop-direktør sætter sig i bestyrelsen hos Norlys

Kræn Østergaard Nielsen, der frem til 2024 var administrerende direktør i Coop, indtræder den 1. juni i bestyrelsen hos Norlys' kundeselskab.

Kræn Østergaard Nielsen er bredt kendt fra sin tid i Coop, hvor han havde ansvaret for at digitalisere koncernen. Som teknologidirektør var han i 2016 med til at indlede arbejdet med Coops nye it-platform, der var afgørende for både kundeoplevelsen og ordre- og lagerstyringen, og som han i 2023 kunne sætte i drift som koncernens administrerende direktør.

Han var desuden med til at etablere softwareselskabet Lobyco, der i dag leverer software til internationale detailhandlere.

"Norlys' kundeforretning er midt i en vigtig digital transformation, som skal være med til at gøre det endnu bedre og enklere at være kunde i Norlys," udtaler Gert Vinther Jørgensen, koncern-CEO i Norlys og bestyrelsesformand i Norlys' kundeselskab.

Siden exit'en fra Coop har Kræn Østergaard Nielsen arbejdet som rådgiver for topledere og teknologivirksomheder med fokus på kunstig intelligens og digital transformation. Han er desuden aktiv i flere bestyrelser og har gennem ti år investeret i startups inden for blandt andet AI og betalingsløsninger.

Det er den tidligere danske Atea-landechef, Kathrine Forsberg, der er CEO i Norlys' kundeselskab.

KMD fusionerer med datterselskaber

KMD har indledt processen med at fusionere datterselskaberne Edlund og Charlie Tango ind i moderselskabet.

Integrationen er en del af KMD's 2030-strategi og ambitionen om at være en stærkere strategisk partner for offentlige og private kunder. Ved at samle specialister, teknologi og løsninger ét sted får kunderne adgang til et bredere kompetencehus og møder i højere grad ét samlet KMD frem for flere separate selskaber.

"Vi ser, hvordan vores kunder oplever stadig mere komplekse udfordringer, og det er noget, vi gerne vil tage et større ansvar for at løse ved at se hele deres forretning på tværs af teknologi og drift," udtaler CEO i KMD Thomas Jul i en pressemeddelelse.

Charlie Tango er et dansk digitalt bureau, der har været en del af KMD siden 2017, mens Edlund er en softwarevirksomhed med speciale i pensions- og forsikringsløsninger, som KMD opkøbte i 2016.

Integrationen forventes gennemført i løbet af 2026.

Nordiske datatilsyn enige om fælles AI-kurs

De nordiske datatilsyn mødtes i sidste uge i Stockholm til det årlige nordiske møde, hvor kunstig intelligens, ny regulering og samarbejde på tværs af landegrænser var på dagsordenen.

Et centralt tema var, hvordan de nordiske tilsynsmyndigheder kan løse deres opgaver på en balanceret og pragmatisk måde i lyset af den teknologiske udvikling og en ny, mere kompleks EU-regulering på databeskyttelsesområdet.

Derudover var der enighed om, at det fortsat er vigtigt at udveksle erfaringer med anvendelsen af kunstig intelligens – både i virksomheder, hos myndigheder og i tilsynsmyndighedernes egen opgaveløsning.

Mødet blev afsluttet med en fælles erklæring, som peger på en række områder, hvor der er behov for fortsat dialog, erfaringsudveksling og samarbejde mellem de nordiske tilsynsmyndigheder.

Du kan læse mere om erklæringen på Datatilsynets hjemmeside her.

Annonce

Region Midtjylland

It-supporter til Regionshospitalet Viborg

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Fagkoordinator til Netværkssektionen i PET

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S